En anderledes rejse til Bali med familien

Bali

Fra plastikindsamling til paradisstrande

At tage på studietur med både kone og barn på 2 år lyder måske ikke som den mest oplagte idé – men for os blev det en skøn kombination af arbejde og kvalitetstid som familie. Det gav mig mulighed for at opleve Bali både med mine professionelle briller og med de nysgerrige øjne som rejsende far – og det er netop dén kombination, der gør oplevelsen så værdifuld, når vi skal rådgive vores gæster.

Rejser til Bali - Rejser til Tatam Tirta Gangga
Rejser til Bali - Rejser til Nusa Lembongan
Rejser til Bali - Rejser til Candidasa

Ubud: på besøg hos vores samarbejdspartnere i hjertet af Bali

Vi havde base i Ubud til sidst, hvor vi boede på et af vores gæsters absolutte yndlingshotel her på Bali, The Alena Resort – det var virkelig dejligt at slutte turen et sted, hvor man staks føler sig hjemme. I Ubud besøgte jeg blandt andet vores lokale samarbejdspartnere: Mr. Made, Hendra, Eka og hele hans team. Det er altid en fornøjelse at opleve, hvor dedikerede og passionerede de er – og hvor godt de tager sig af vores gæster. Deres lokale viden og imødekommenhed er guld værd og helt afgørende for, at vores rejser til Bali fungerer, som de skal. Vi er snart klar med vores nye kontor på Bali og det var jeg også ude at se.

Rejser til Bali - Rejser til Ubud
Rejser til Bali - Rejser til Ubud
Rejser til Bali - Rejser til Ubud

En mindeværdig oplevelse i Abasan med Mr. Made

En af de mest mindeværdige oplevelser på turen var, da vi deltog i en plastikindsamling i landsbyen Abasan sammen med Mr. Made og en stor flok lokale børn. Vi gik rundt med poser og samlede plastik i byen – og vores lille søn var helt opslugt af det! Det var både sjovt, rørende og lærerigt, og det føltes virkelig meningsfuldt at gøre noget godt sammen med lokalsamfundet. Det er faktisk en oplevelse, vi også tilbyder vores gæster – og den kan varmt anbefales, især hvis man rejser med børn. Det er en fantastisk måde at møde lokalbefolkningen på og samtidig bidrage til en god sag.

Rejser til Bali - Rejser til Abasan - plastikindsamling
Rejser til Bali - Rejser til Abasan - plastikindsamling
Rejser til Bali - Rejser til Abasan - plastikindsamling
Rejser til Bali - Rejser til Abasan - plastikindsamling

På opdagelse i nye områder: Candidasa, Amed og Nusa Lembongan

På turen besøgte jeg også en række nye områder: Candidasa, Amed og Nusa Lembongan. Jeg brugte meget tid på at besøge hoteller i alle tre områder, og det gav mig et solidt indblik i, hvad vi kan tilbyde vores gæster – og ikke mindst, hvem vi skal sende hvorhen.

Rejser til Bali - Rejser til Candidasa
Rejser til Bali - Rejser til Candidasa
Rejser til Bali - Rejser til Candidasa
Rejser til Bali - Rejser til Candidasa

Candidasa er et stille og fredeligt sted, oplagt til afslapning og snorkling. Der er ikke meget byliv, men til gengæld rig mulighed for at koble helt af. Det er et ideelt valg for par og seniorer, der ønsker ro, natur og hyggelige hoteller med personlighed.

Rejser til Bali - Rejser til Amed
Rejser til Bali - Rejser til Amed
Rejser til Bali - Rejser til Amed
Rejser til Bali - Rejser til Amed

Amed er et mere råt og uspoleret område, hvor man enten snorkler, dykker eller bestiger Balis højeste bjerg, Gunung Agung. Det er ikke en destination for alle – men for naturelskere, eventyrlystne og dem, der søger det ægte og lokale, er Amed noget helt særligt.

Rejser til Bali - Rejser til Nusa Lembongan
Rejser til Bali - Rejser til Nusa Lembongan
Rejser til Bali - Rejser til Nusa Lembongan
Rejser til Bali - Rejser til Nusa Lembongan

Nusa Lembongan var lidt af en perle. Øen har en afslappet ø-stemning, flotte strande og gode hoteller i forskellige prisklasser. Jeg så flere rigtig fine steder, der passer godt til både familier og par, som ønsker lidt ø-luksus, men stadig tæt på det lokale liv og naturen.

Rejser til Bali - Familie rejse til Bali
Rejser til Bali - Familie rejse til Bali
Rejser til Bali - Familie rejse til Bali

Alt i alt fik jeg på denne tur en meget dybere forståelse for Bali og hvordan vi skal tilbyde Bali til vores gæster. Det blev endnu tydeligere for mig, at Bali ikke er én samlet oplevelse, men en ø fuld af vidt forskellige stemninger, aktiviteter og muligheder. Og vores vigtigste opgave er at hjælpe vores gæster med at finde præcis det hjørne, der matcher deres behov og drømme.

Rejser til Bali - Rejser med familien
Rejser til Bali - Rejser med familien
Rejser til Bali - Rejser med familien

At kombinere en studietur med familieferie fungerede overraskende godt. Det gav både faglig indsigt og personlig glæde – og min egen oplevelse minder mig om, hvorfor vi i C&C Travel brænder for at skabe rejser, der ikke bare er velplanlagte, men også meningsfulde.

Rejser til Bali - Rejser til N usa Lembongan

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Bali

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*