Opskriften på den perfekte aften i Bangkok!

Thailand

Hvad skal man lave på en aften i Bangkok?

De fleste af vores rejser til Thailand lægger vejen forbi Bangkok – og mange af vores gæster elsker at opleve kontrasten mellem storbyen og landets skønne paradisstrande!

Rejser til Thailand Bangkok
Rejser til Thailand Bangkok

Bangkok er en by fyldt med oplevelser og bevægelse. Det er en by i udvikling, men det er bestemt også muligt at bruge flere dage på at opleve Thailands fascinerende historie og gamle templer.

Jeg har selv besøgt Bangkok et hav af gange – ja faktisk har jeg boet der i flere år. Derfor ved jeg også en ting eller to om, hvad der er at lave i byen. I dette blogindlæg vil jeg gerne dele min opskrift på, hvordan I får den perfekte aften i Bangkok!

Hvor skal man spise i Bangkok?

Bangkok er fuld af restauranter og gadekøkkener, så risikoen for at gå sulten i seng er meget lille. Hvis I vil en tur på restaurant en aften i Bangkok, så vil jeg gerne anbefale min favoritrestaurant. Den hedder Scarlett Wine Bar & Restaurant, og ligger på Pullman Hotel på Silom Road.

Rejser til Thailand Bangkok

Den er beliggende på 37. etage med en fantastisk udsigt over byen. Restauranten har både udendørs og indendørs spiseområde. Jeg vil anbefale, at I sidder indenfor, da det kan blive meget varmt udenfor. I kan dog starte med noget at drikke udenfor og derefter rykke ind. Udsigten indenfor fejler ingenting, for der er store gulv-til-loft vinduer, så du kan kigge ud over byen.

Scarlett Wine Bar & Restaurant
Scarlett Wine Bar & Restaurant

Jeg vil helt sikkert anbefale, at I bestiller bord i forvejen, hvis I gerne vil spise her. Det kan I gøre på deres hjemmeside her. Her kan I også se nogle fede billeder fra restauranten.

Bangkoks bedste skybarer

Bangkok er kendt for sine skybarer, så hvis I har lyst og plads i maven til en drink, så er det en rigtig flot oplevelse at besøge en af dem!

Der findes 2 i området nær Scarlett Wine Bar & Restaurant, som er værd at besøge. Den ene, og den der er mest kendt, er The Skybar, som ligger på toppen af State Tower. Det er Thailands højeste udeliggende bar på 64. etage. Der er en stor kuppel på toppen af bygningen, som tager noget af udsigten, men der er stadig masser at se på! State Tower ligger ca. 500 meter fra restauranten.

Rejser til Bangkok Sky Bar

Det eneste minus ved The Skybar er, at de i 2011 lagde bar til flere optagelser til Hollywood-filmen ”Tømmermænd i Thailand”. Det har gjort, at The Skybar er blevet en stor turistattraktion, og det kan til tider være svært at komme til deroppe. Men, hvis I vil opleve den flotte udsigt, så er det bestemt et besøg værd!

Rejser til Bangkok Sky Bar
Rejser til Bangkok Sky Bar

Læs mere om skybaren på deres hjemmeside.

Den anden mulighed for en skybar er Vertigo and Moon Bar, der ligger på toppen af hotellet Banyan Tree. Den er beliggende på 58. etage af bygningen. Da baren er helt oppe på toppen af bygningen, så kan I forvente en fantastisk udsigt med et 360 graders view over aftenen i Bangkok. På Vertigo er der en mere afslappet stemning. Der kommer ikke helt så mange mennesker som på Skybar, og det er klart min foretrukne. Læs mere om skybaren på deres hjemmeside.

Rejser til Thailand Bangkok
Rejser til Thailand Bangkok

Natmarkeder i Bangkok – en skæg oplevelse!

En anden spændende oplevelse i Bangkok er deres natmarkeder. Natmarkederne har oftest åbent til midnat og er fyldt med farver, mennesker og indtryk. Hvis I har lyst til at se et natmarked, så kan jeg anbefale Asiatique natmarked. Dette natmarked ligger i samme område som restauranten, så derfor kan et besøg på Asiatique sagtens kombineres med et restaurantbesøg og skybar.

Rejser til Thailand Bangkok
Rejser til Thailand Bangkok
Rejser til Thailand Bangkok

Det er et rigtig fint natmarked ned til floden med bar og restauranter. Her vil helt sikkert blive spillet livemusik og stemningen er bare rigtig hyggelig. Desuden er der ca. 1.500 boder! I kan med andre ord købe ALT.

En lille sjov fun fact om Asiatique er, at det faktisk er de gamle ØK’s (Østasiatiske Kompagni) gamle bygninger. I kan se mere fra markedet på deres hjemmeside.

God fornøjelse med din aften i Bangkok!

Jeg håber, at dette lille blogindlæg kan hjælpe og inspirere jer. Bangkok er i hvert fald et besøg værd – eller faktisk mere end ét besøg værd, hvis I spørger mig 😉

Se vores store udvalg af rejser til Thailand her, hvis du også drømmer om at opleve Bangkok by night!

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Thailand

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*