Gør som C&C og kombinér Sri Lanka og Maldiverne! C&C har selv været på rundrejse i Sri Lanka og sluttet af på Maldivernes paradisøer. Du kan læse alt om deres oplevelser her.
Katharina, Lars, Søren, Susanne, Cria, Camilla og Marie her fra C&C havde haft en helt vild rundrejse i Sri Lanka. Med store oplevelser hver eneste dag! Elefanter, bjergvandringer, jungletempler og de gladeste mennesker – efter så mange indtryk, kunne vi godt bruge lidt afslapning.
Det er kun i Maldivernes lufthavn, at man kan udbryde sætningen: ”Dér kommer vores fly vist – hov, se hajen!” og pege først på et fint rødt vandfly og derefter ned i det turkise vand, hvor der svømmer en lille lemon shark rundt. Vores pilot var en ung, glad fyr. Han kom spadserende i sin fine uniform og klipklapper, hilste høfligt på os og viste os vej ind sammen med sit mandskab. Tænk at flyve et fly i klipklapper!
Turen over vandet gav os det flotteste udsyn over et hav i alle nuancer af blå kun afbrudt af små kridhvide palmeatoller. Omkring hver lille ø var en ring af næsten lysende turkist vand. Det var så klart, at vi kunne se flere kæmpemæssige djævlerokker svømme rundt langt, langt under os.
Med vandfly til Fonimagoodhoo Island
Vi landede på vandet i solnedgangen, mens flyet gled langsomt forbi vores lille paradisø. Den grønne ø havde hvide strande hele vejen rundt og en lys ring af klart vand, hvor vi kunne skimte koralrevet. Dér hvor koralrevet stoppede, blev vandet helt dybblåt. En klynge water villas stod på pæle i vandet, og vi var alle enige om, at det så ret fantastisk ud. Vi sank ned i hver vores solstol på terrassen og kiggede ud over vandet. Her fik vi øje på de første rokker tæt på, og vi havde ikke engang været der i 10 minutter! Jeg fik et glas gin & tonic med Cria og Camilla, der boede i nabovillaen. Vi skålede ind over rækværket, mens vi hang ud over og bare beundrede vandets farve.
Afslapning på bountymanér
Øen var lillebitte, og vi kunne gå rundt om den på en halv times tid. Vi kunne såmænd bare følges med fiskehejren, der dagligt spankulerede rundt. Vi havde naturligvis en stor, oppustelig flamingo med, som Lars, Katharina og jeg flød rundt på i det rolige vand. Imens nød Søren og Susanne en kold øl i skyggen. Lars var ved at flyde til havs på flamingoen. Katharina og jeg nåede lige at proklamere, at vi ikke havde tænkt os at komme ud og hente ham, da en flok delfiner kom springende lige ved siden af ham. Jeg skal lige love for, at Katharina og jeg fik hurtigt travlt med at komme ud til ham. De var væk, før vi nåede frem.
Snorkling ved Reethi Beach Resort
Reethi Beach Resort har et husrev. Det vil sige, at du bare lige skal plumpe ud i vandet, og så er du omgivet af de vildeste farver og fine blå fisk. Jeg så endnu en lille lemon shark, mens jeg snorklede rundt, men de er saftsuseme hurtige! Papegøjefisk, kirurgfisk og sjove sort- og hvidstribede fisk flokkedes om mig – det var en helt anden verden! Se vores lille snorklefilm her!
Smuttur til Reethi Faru Resort
En af dagene tog Katharina, Lars og jeg på udflugt til en ø, hvor Reethi Beachs søsterhotel, Reethi Faru Resort, ligger. På vejen så vi delfiner, og da vi ankom, blev vi taget imod af to unge fyre, der stod på badebroen og spillede bongotrommer. Jeg nåede desværre ikke at få et billede af dem. Vi blev mødt af en vaskeægte bountyø! Selv Lars og Katharina, som virkelig har rejst meget, var helt fascinerede af vandets poolagtige farve, og palmerne der hang ud over de kridhvide sandstrande i ægte postkortstil.
Magisk undervandsverden
Katharina og jeg lånte en snorkelmaske hver – sådan en sjov fullface-maske, som er vildt populær bl.a. blandt japanere og franskmænd. Selvom det lykkedes mig at ødelægge den nærmest med det samme, nåede jeg både at se de flotteste koraller og endnu en lille haj. Det er et helt vild syn, når man svømmer hen over korallerne og kigger ud over kanten af koralvæggen ned i det dybe, blå vand. Jeg fik et sug i maven hver gang og også en smule dybdeskræk, må jeg nok indrømme – derfor holdt jeg mig altid lige til kanten af revet. Jeg har snorklet meget i Filippinerne og Thailand, men jeg har aldrig set et havliv som det på Maldiverne.
Det var en anelse pinligt, da jeg skulle forklare i dykkercenteret, at jeg var kommet til at ødelægge snorkelmasken. Og at en del af den stadig lå ude blandt korallerne. Især fordi de ikke kunne engelsk, så jeg blev nødt til at mime det for dem. Det endte med at en af de søde, unge fyre måtte hoppe i efter den.
Turistøer med CSR-fokus!
Maldiverne kan på en eller anden måde godt virke lidt kunstigt – på trods af, at øerne er afsindigt smukke. For i og for sig er de øer, man bor på, kun beboet af turister, og man møder ikke rigtigt de mennesker, der bor der. Indimellem slog den vulgære tanke mig, at resorterne jo udelukkende er der for at underholde os som turister. Vi spiste lækker, lækker mad og drak farvestrålende ”sundowners” på stranden i solnedgangen, og vi snakkede med en hel masse tyskere. Det ægte Maldiverne oplever man kun, hvis man opsøger det. Reethi arrangerer udflugter til beboede øer, hvor du kan gå rundt og se børn, der går i skole, og folk der fisker.
Det varmede til gengæld mit hjerte, at de gør så meget for at være bæredygtige. Det er de selvfølgelig nødt til, for de er jo de første, der forsvinder, hvis vandet i havene stiger. Reethi Beach Resort havdefx en udflugt, mens vi var der, hvor man kunne tage med ud at samle skrald på ubeboede øer. De har også indført glasflasker for at undgå plastik, og de passer godt på deres koralrev.
Guidet tur på Malé
Vi valgte at udforske hovedstaden på hovedøen Malé på vejen hjem. Det kostede næsten ingenting at blive sejlet fra lufthavnen over til hovedstaden. Her så højhusene nærmest ud som om, de ragede op ad vandet, fordi det hele var så fladt. En sød ung maldiver viste os rundt. ”Gå langsommere, ellers har I set hele byen på 20 minutter, og jeg taler alt for meget til så kort en tur,” blev han ved med at sige med et bredt grin. Og byen var godt nok hurtigt set. Han viste os fiskemarkedet, hvor vi måbede over, den fart mændene kunne sprætte kæmpemæssige tunfisk op i. Og vi besøgte krydderimarkedet, hvor Lars købte lidt krydderier med hjem til sin mor.
Vi så præsidentens hus, moskeen, en flot gravplads og et par store folkeskoler. Vores unge guide fortalte, at hovedstaden måske ikke er så charmerende, men her er mange muligheder. Hvis man vil have, at ens børn skal blive til noget, flytter man hertil, så de kan gå i større skoler og læse videre. Vi spurgte ham, om det var derfor, han var flyttet hertil. Det var det ikke. Han var flyttet hertil fra en af de små atoller, fordi han gerne ville møde mennesker. Før havde han arbejdet på et resort i køkkenet, og han var så ked af, at han aldrig mødte nye mennesker. Derfor elskede han sit job som guide, så han kunne møde folk som os. “Det er det bedste job, jeg nogensinde har haft! Jeg tjener ikke så meget, men det gør ikke noget”.
Farvel til Maldiverne
Da vi skiltes fra guiden, grinede han bredt til os og sagde, at vi skulle sige til vores venner, at han er den bedste guide på Maldiverne. Dét var det ægte Maldiverne! Samlet set var Maldiverne ret vildt – en nærmest drømmeagtig oplevelse at få lov at bo så lækkert!
Selvom man ikke møder Maldivernes folk på samme måde, som man gør i Sri Lanka, så er Maldiverne en helt fantastisk oplevelse! Og det fungerer bare super som afslutning på en rejse i Sri Lanka. En rundrejse i Sri Lanka og Maldiverne er helt fantastisk!
