Hej! Jeg hedder Louise og er marketing praktikant i C&C Travel. I januar 2020 drog jeg til Colombia for at læse (og rejse) i et helt semester. Men allerede efter 2 måneder måtte jeg vende snuden hjem. Som bekendt satte Coronavirussen en stopper for rigtig mange menneskers planer. Deriblandt mine om at rejse og læse i Colombia i 6 måneder.
Jeg nåede alligevel at opleve en del på den tid jeg var der, og det vil jeg gerne dele med Jer.
Bogotá
Jeg rejste til Bogotá med min ven Hjalte, som jeg jeg kender fra skolen i Danmark. Vi skulle studere på en privatskole midt i byen. Den første uge, inden skolen startede, gik vi byen tynd. Ifølge skridttælleren på vores telefoner gik vi i snit 10 kilometer om dagen. Vi boede i et meget smukt kvarter der hedder La Macarena, og havde hvert vores værelse med eget toilet og bad. La Macarena er Bogotás madmekka, hvis I spørger mig. Her er restauranter fra alle verdenshjørner og til enhver smag.
Bogotá er en kæmpe by med næsten 10 millioner indbyggere, og det kan virke uoverskueligt at være turist i byen. Hvor skal man starte og hvor skal man slutte? Det er egentlig ret enkelt. Hjalte og jeg fandt hurtigt ud af, at alle gader går fra enten nord til syd eller øst til vest. Så det er nemt at finde ud af, hvor man er og hvor man skal hen, når alle gader går lige ud. For turister er byen slet ikke så stor igen. Der er nogle bestemte områder og kvarterer som er noget værd for turister og områder man helst ikke skal begive sig ud i. Byen er delt op i nord og syd.
Den nordlige del, også kendt som Chapinero, er den pæne og moderne del af byen, hvor mange rige bor. Her er der også gode muligheder for at shoppe i de store shoppingcentre, hvor mange af de populære mærker er at finde. Chapinero huser også utroligt mange restauranter og cafeer, både med lokale og internationale menukort.
Det var skræmmende at se den ekstreme forskel i sociale klasser. Vi gik langs den største vej fra vores hjem i La Macarena i syd og op til Chapinero i nord og det var helt tydeligt på hvilken gade det pludselig skiftede. Der gik fra at være skrald på gaden, ødelagt fortov og huse med huller i taget til de mest moderne højhuse med marmorfacader og et flot nyvasket fortov.
Den sydlige del af Bogotá og byens centrum hedder La Candelaria. Her er meget mere autentisk end i den nordlige del. Farverige bygninger og facader malet med smukke graffitivægge af kendte gadekunstnere. Det vrimler med gadesælgere, der sælger alt lige fra hjemmelavede smykker og mad til gamle ting såsom bøger, tøj og køkkenudstyr. Der er meget historie i denne del af byen og her kan jeg varmt anbefale en guidet byrundtur hvor man blandt andet kan se Guldmuseet (Museo del Oro), Nationalmuseet (Museo Nacional), Plaza de Bolívar de Bogotá, Botero museet (Museo Botero) og sidst men ikke mindst turen op til Monserrate.
Monserrate er et bjerg der er 3.152 meter over havets overflade. Herfra har du en fantastisk udsigt over hele byen og bjergene rundt om. Der er to måder at komme op på: hvis man er frisk og i nogenlunde god form kan man tage trapperne, der er ca. 1.500 trin op til toppen og det kan tage 45-90 minutter alt efter tempo og trafik. Om søndagen er der ret mange lokale der tager en familieudflugt og derfor kan det tage længere tid at hike. Der er masser af muligheder for at tanke op på selve turen da der er små boder med mad og drikke hele vejen op.
Den anden måde at komme op på er med lift. Det er også en ganske smuk tur op og langt mere afslappende. Der kan være 15-20 personer i liften ad gangen og det tager ikke mange minutter før man er på toppen. Her skal man bare være opmærksom på, at der kan være kø for at komme på liften, især hvis det småregner (og det gør det tit i Bogotá). Jeg prøvede begge ture og jeg vil klart anbefale at tage træningstøjet og kondiskoene på og tage turen til fods, så har man også fortjent en oblea bagefter, som er en colombiansk vaffel, der sælges alle steder på gaden.
Bonusinfo:
- Det er vigtigt at være opmærksom på, at man kan opleve højdesyge de første dage i Bogotá da byen ligger 2.600 meter over havets overflade. Og det samme hvis du bestiger Monserrate eller andre bjerge tæt på byen.
- Hav altid en paraply med dig, det kan gå fra 18 grader og solskin til skybrud på 0,5
- Hav altid solcreme på, også selvom det er overskyet. Bogotá er tættere på solen end man tror og selvom du ikke kan se solen, så giver den dig stadig farve – og den er ekstra skarp!
- Download en taxa app inden du lander, så du kan bestille en fra lufthavnen. Alternativt kan du bestille en privatchauffør hjemmefra så du undgår at blive snydt af de lokale taxaer.
- Bevæg dig ikke længere sydpå end Plaza de Bolívar de Bogotá
- Hold altid øje med din taske og hav den, hvor du kan se den
- Man skal ikke færdes alene i tomme gader
Medellín
Jeg tog en forlænget weekend til smukke Medellín. Det tager ca. en time med fly fra Bogotá og er ret billigt. Man kan også tage bussen som er meget billig, men det tager også et halvt døgn. I Medellín boede jeg på et hostel lidt udenfor byen, men i gåafstand til hvor det sker. Medellín er en virkelig hyggelig og smuk by og der er masser af forskellige aktiviteter. Vejret er også skønt i forhold til Bogotás regnfulde dage. Jeg tog på nogle dagsudflugter fra hostellet sammen med nogle venner fra skolen, hvor vi blev samlet op af en bus.
Den første tur gik til el Peñol de Guatape. En gigantisk sten, hvor der er installeret trapper så man kan gå hele vejen op ad de 659 trin og få den smukkeste udsigt over Guatape. Her er der desværre ikke mulighed for at tage en lift op til toppen. Så hvis man er dårligt gående eller ikke er til stejle trapper, må man nøjes med at nyde synet af selve stenen. Derefter tog vi bussen ind til selve byen Guatape – ikke en stor by, men noget af det hyggeligste og mest farverige jeg længe har set.
På samme bustur blev vi kørt til en båd, hvor vi sejlede rundt i en kæmpe sø og så de mest spektakulære huse langs bredden. Ruinerne af Pablo Escobars sommerhus (La Manuela Hacienda), som blev bombet i 1993, er også en del af turen.
Den anden tur vi tog på, var inde i Medellín. Der er mange guidede graffiti turer igennem byen og det berømte og berygtede kvarter; Comuna 13. For bare 7-8 år siden var det den farligste by i hele verden, men det har ændret sig meget.
Nu er der fyldt med turister og guider, og selvom der stadig er bander og bandemedlemmer på gaderne så accepterer de alle turisterne, for det er dem der holder det hele i gang. Jeg tog på en gratis guidet graffititur og vores guide er født og opvokset i Comuna 13. Vores guide havde mange rystende og uhyggelige historier fra sin opvækst, men han var utroligt inspirerende, og delte glædeligt alt han havde på hjerte, netop for at fortælle hvordan det har ændret sig over årene. Han var også ærlig og fortalte, at det stadig er banderne der styrer byen og de kommer også en gang om ugen og kræver ”husleje” for hans art studio, som ligger midt i byen.
Man skal derfor ikke lade sig skræmme af ordet ”Graffiti tour”, for det er så meget mere end det. Alle de smukke og farverige værker på murer og facader har en bestemt historie knyttet til byen og dens fortid.
Så hvis du tager turen til Medellín og er interesseret i historien om byen så anbefaler jeg, at du hægter sig på en af de gratis, lokal-guidede turer. Efter turen vælger du selv hvor meget du vil give i drikkepenge og om du vil give noget, men det går direkte til de lokale der hjælper med at skabe god stemning og orden i kvarteret.
Tatacoa Desert
Jeg tog natbussen med en flok venner til Tatacoa Desert. En ørken der ligger ca. 6 timers buskørsel fra Bogotá. Turen dertil var fin og vi kunne sove i komfortabelt i natbussen. Hjemturen var lidt en anden historie. Der endte vi i en lille lokal bybus, uden aircondition, og den stoppede konstant for at samle folk op eller sætte folk af. Det endte med at tage omkring 12 timer tilbage til Bogotá.
Selve Tatacoa Desert er ikke noget der tager flere dage at udforske. Der er to ørkener, en rød og en grå. Vi havde booket et billigt hostel med pool, da det er tæt på de 40 grader midt på dagen. Vi overnattede i hængekøjer i noget der lignede en tidligere kostald, og blev vækket umenneskeligt tidligt af hanegal og andre dyrelyde. På hostellet havde vi booket en guidet tur rundt i den grå ørken med slut ved en afkølet pool. Dagen efter, inden vi skulle retur, gik vi selv en lille tur rundt i den røde ørken. Der var pile, der viste vej, så det var nemt at finde tilbage.
Hvis du har rigtig meget tid i Colombia og ikke ved hvad du skal en dag eller to, eller bare savner lidt varme, så er en tur til Tatacoa Desert en god idé. Hvis jeg havde vidst, at jeg kun havde to måneder i Comlombia så var den weekendtur nok ikke gået til ørkenen, men til kafferegionen, Cocora Valley, tæt på Salento. Her vokser der enorme palmetræer som kan blive op til 60 meter høje. Der må turen gå til næste gang jeg er i Colombia.
Santa Marta (Parque Tayrona)
Nationalparken, Parque Tayrona, er et af Colombias mest besøgte steder. Derfor er nogle kloge mennesker blevet enige om, at lukke parken ned for turister tre gange om året, under tørken. Det gør de i et forsøg på at bevare parkens økosystem. Det er nemlig, udover et hjem for mange forskellige dyrearter og planter, også et hjem for mange indfødte stammefolk.
Turen til Parque Tayrona var den sidste jeg nåede inden min pludselige hjemkomst – og det er jeg glad for! Jeg havde fem dage i området. Min veninde, Elsa, og jeg tog flyet fra Bogotá til Santa Marta og derefter en taxa til vores hostel. Vi boede på et beach hostel og det skal jeg love for at det var. Vi spiste alle måltider med sand mellem tæerne (og ikke på den trælse måde).
Vi tog dertil med det formål at vandre i den populære Parque Tayrone, men endte med kun at gøre det én af dagene. Det var så skønt, hvor vi boede med både strand og pool kun få meter fra vores senge. Misforstå mig ikke! Parque Tayrone var helt sikkert turen værd, men det var lidt dyrere end vi havde forventet og vi havde trods alt et SU budget at holde os til.
Der var også andre aktiviteter i området, blandt andet ”river tubing”. Man lægger sig på en stor badering og flyder med strømmen. På turen nyder man den rolige og smukke tur med en øl i hånden. Undervejs stoppede vi og hoppede ned fra klipper eller svang os i reb fra træer og ned i floden. En anden dag tog vi til et vandfald og var heldige at finde et sted, hvor der ingen andre var. Her lå vi og solede på sten med fødderne i vandet. Det var planen, at vi skulle til byen, Santa Marta, som vi også fløj fra og til, men vi nød solen og vandet for meget til at ville vade rundt inde i en varm by.
Der er flere forskellige indgange til parken, men alle turer ender på en strand. Den ene mere smuk end den anden. Vi gik forbi en håndfuld forskellige strande på turen og endte med at ligge det meste af dagen på den mest populære, Cabo San Juan. En Utrolig smuk og stor strand, hvor der bl.a. er en lagoone med krokediller midt i det hele. Det er også muligt at sove på stranden. Der er en nemlig en hytte på toppen af en stor sten, hvor det er muligt at leje hængekøjer og overnatte i den friske luft. Der er faktisk mange muligheder for at overnatte inde i parken. Der er både hoteller og hostels, men igen, så var det en tand over vores budget.
Der er så meget jeg ikke nåede at opleve og ikke nåede at se. Men når jeg engang kommer tilbage dertil, har jeg en lille liste med steder jeg skal til.
- Cartagena og de små øer en sejltur derfra: Isla Providencia, Isla San Andres, Islas del Rosario – Nogle af de smukkeste strande på den caribiske kyst
- Amazonas – det vilde dyreliv, regnskov og jungle er et must har jeg hørt
- Santiago de Cali – hvis man kan lide dans skal man til Cali, salsaens by
- Barranquilla – Her bliver der holdt et årligt karneval. En 4-dag lang festival med mad, musik, dans, farver og glade mennesker
