Rejs til Bali med børn!

Bali

Alt om min rundrejse på Bali og Gili-øerne med privatchauffør, øhop og børn

Jeg hedder Marie og er marketingchef i C&C Travel. Jeg har netop været på Bali sammen med min mand, Frederik, og vores to børn.

Man får altid det samme spørgsmål, når man rejser langt med børn: Hvordan går det med flyveturen? Jeg skal ikke lægge skjul på, at Bali er et godt stykke væk, men det gik overraskende nemt. Med nok skærmtid, masser af små overraskelser i tasken og snacks i rigelige mængder klarede både Olivia på 6 år og Vilhelm på 1 år turen rigtig fint. Og ja, mor og far klarede den også!

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Chauffør på Bali – luksus for børnefamilier

Vi landede i Denpasar, hvor vi startede med at hæve penge, og bagefter gik vi ud for at finde vores privatchauffør. Det kan altså virkelig anbefales, når man rejser med små børn!

Vores chauffør stod og ventede på os. Hendra er søn af Mr. Made, som er vores samarbejdspartner på Bali, og han er super god. Han blev hurtigt en del af vores lille rejseselskab. Han kunne endda tale lidt dansk. Ikke meget, men de vigtigste ord, som fx ”kinakål”, ”julestjerne” og ”reklame”.

Der er stor fleksibilitet, når man rejser med privatchauffør! Vi kunne stoppe, når Vilhelm trængte til et bleskift, eller Olivia ville ud og kigge på noget spændende. Det gav en helt anden ro, at vi kunne tage det hele i vores eget tempo – og samtidig få små historier og tips fra Hendra undervejs.

Afstandene er ikke så store på Bali, så der er ikke så meget kørsel, som du vil opleve på andre rundrejser. Derfor er det helt perfekt at rejse til Bali med børn. Men der ER meget køkørsel på øen, for trafikken er intens, og derfor tager transporterne altid lidt længere tid, end man lige tror.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Junglestemning og blomsterlykke på Alena Resort

Vores første base var Alena Resort, som jo er vores gæsters absolutte favorithotel! Det var skønt!

Da Frederik så det, sagde han: “Det ligner et sted, man kan slappe af!” Han fik ret. Oliva blev utrolig begejstret over, at der lå blomster på alle trappetrin, og over de små damme med karper i, som hun hurtigt blev gode venner med.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Haven var som at gå rundt i en lille jungle med orkidéer, hibiscus og frangipani, og vi gik på opdagelse blandt alle planter og fandt sjove stenudskæringer. Der er to pools, og de er begge to lækre – vi havde dem faktisk nærmest for os selv. Hovedpoolen ved lobbyen har liggestole med ankeldybt vand, hvor Vilhelm kunne sidde og lege, mens Olivia dykkede og øvede sig i at svømme i det dybe vand. Imens fik Frederik og jeg serveret gratis eftermiddagskaffe.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Mødet med Mr. Made og Balis spiritualitet

Det var på Alena Resort, at vi mødtes med Mr. Made. Han passer på vores gæster på Bali, og det er ham, der sørger for, at de sidste detaljer på rejsen går op i en højere enhed. Alle vores gæster har pæne ting at sige om Mr. Made, men det er første gang, jeg møder ham.

Mr. Made fortalte stolt om sin ø: For balineserne handler livet dybest set om at være gode ved hinanden. Hvis man gør godt mod sine medmennesker, så kommer det gode også tilbage – en slags uskreven regel, som alle lever efter.

Hinduismen på Bali er ikke som hinduismen andre steder i verden. Her er det ikke en religion, men nærmest en livsfilosofi. Det er lige så meget et spørgsmål om at tage sig af naturen og sine omgivelser, som det er at gå i templet. At behandle både mennesker og natur med respekt og omsorg. Made sagde det meget enkelt: “Det er måden, vi lever på. Vi passer på hinanden og på det sted, vi bor.”

Den balinesiske spiritualitet mærkes i alt – fra de små ofringer med blomster og røgelse foran husene hver morgen, til den måde, folk møder dig på med et smil og en venlighed, som jeg sjældent har oplevet andre steder. Det er ikke noget, der skal læres – det er bare en naturlig del af livet. Her er naturen og fællesskabet vigtigere end regler og dogmer.

For mig blev det tydeligt, at på Bali er spiritualiteten ikke noget, man bare tror på – det er noget, man gør. Noget, man lever hver dag, i mødet med andre mennesker og i omsorgen for øens fantastiske natur. Og det er måske netop dét, der gør Bali til noget særligt.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Ubud – det ikoniske Bali

Selvfølgelig skulle vi ud at opleve lidt – for Bali er ikke Bali uden udsigt til rismarker. Vi tog til Tegalalang Risterrasserne. Det grønne bølgende landskab er noget af det smukkeste, jeg har set. Ja, der var da en del turister, men man kunne sagtens nyde udsigten alligevel. Olivia syntes, det var sjovt at se kvinder i farvestrålende kjoler gynge ud over skråningerne på de kæmpemæssige gynger.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Ubud by var også et hit, da vi først fandt de rolige områder. Markedet med farverige saronger og hyggelige boder gav rig mulighed for små indkøb og ispauser. Vi fik både købt kunsthåndværk, harembukser, perlearmbånd og kopi-solbriller. Folk her er glade og hilser pænt på en uden at være anmassende for at sælge noget.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Oplevelser på vej mod Sidemen

På Bali er transporter ikke bare transporter. Vi tog nemlig på oplevelse imellem nogle af destinationerne. Vi kørte gennem små landsbyer, forbi knallertbårne skolebørn i uniformer og små familiehelligdomme pyntet med blomster.

Første stop var et helligt vandtempel. Olivia stod længe og kiggede på de lokale, der badede og bar blomster frem og tilbage. Vilhelm og Olivia fik lov at fodre kæmpestore karper, men ellers gik vi bare rundt og kiggede os omkring.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Næste stop var et lille vandfald, gemt væk i junglen. Vi gik gennem tæt, fugtig skov, hvor solen sivede ned gennem bladene, og pludselig stod vi foran de brusende vandmasser.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Så videre til kaffeplantagen. Det var måske lidt et showroom af kaffeplanter, kaffebønner og smagsprøver, men det var nu sjovt. Vilhelm tog en lur i bæreselen, mens vi andre hilste på desmerdyr. Verdens dyreste kaffe – den berømte Luwak-kaffe – bliver lavet på bønner, der har været igennem et desmerdyrs fordøjelsessystem. Det smagte underligt godt!

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Sidste stop var en vulkan, der rejste sig ud over den disede sø. Et flot syn. Og så videre mod Sidemen!

Wapa di Ume Sidemen – en lille perle

Det er ikke for meget at sige, at Wapa di Ume Sidemen er “wauw!” Allerede fra lobbyen stod vi og bare og kiggede ud over rismarkerne, og den udsigt glemmer jeg aldrig. Her er bare en helt særlig ro. Det er et flot og luksuriøst resort midt i rismarker og bjerge og med en lille flod i baghaven.

Rejser til Bali med børn

Både maden og stemningen var i top, og personalet fik os virkelig til at føle os hjemme – børnene fik ekstra opmærksomhed, og der var masser af plads at tumle på.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Sidemen – Balis grønne hjerte!

Sidemen er magisk! Vi glædede os til at opleve det mere uspolerede Bali, og vi blev virkelig ikke skuffede.

Sidemen er Balis grønne hjerte, hvor rismarkerne bølger sig ud som et patchworktæppe mellem bjerge og floder, og hvor alt er lidt roligere. Jeg tog børnene med ud at gå i rismarkerne, og Olivia hoppede over små vandløb og plukkede sjove blomster underves. Vilhelm sad i bæresele det meste af vejen og observerede.

Undervejs kom vi forbi små balinesiske huse, hvor børn hilste og vinkede, og hvor bønderne arbejdede i markerne. Duften af vådt græs, røgelse og et strejf af karry fra et køkken i nærheden fyldte luften

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Øliv og havskildpadder på Gili Meno

Efter eventyrene på Bali gik turen til Gili-øerne – og først til Gili Meno!

Sejlturen derud var lidt hård – begge børn kastede op, fordi det blæste. Men det gik.

Gili Meno er en ø med en lidt afslappet, hippeagtig stemning. Kridhvide sandstrande, regaaemusik og azurblåt vand. Det er hyggeligt. Her kører ingen biler, så alle kommer rundt i hestevogn – eller direkte på hesteryg. Og vigtigst af alt: her er MASSER af kæmpestore havskildpadder!

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Vi boede på lille hyggelige Mahamaya Resort. Her var tempoet skruet helt ned, og stemningen mindede lidt om Sydeuropa med pink bougainvillea og lækre stenovnspizzaer. Aftenerne tilbragte vi på stranden, hvor vi spiste med udsigt til solnedgangen over det turkisblå hav, mens Olivia jagtede krabber, og Vilhelm bare sad og nød sandet mellem tæerne.

Gili Menos strand var noget helt særligt: Hvidt koralsand, klart vand og havskildpadder i massevis. Det var kun mig, der snorklede. Men det var imponerende!

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Gili Trawangan – mere liv og hestekræfter

Så gik turen videre til Gili Trawangan. Det tog 15 min at sejle derhen i en speedbåd.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

På Gili Trawangan er der mere gang i den. Men virkelig hyggeligt! Her er mange mennesker, elscootere og cykler. Og så selvfølgelig de klassiske små hestevogne, som Vilhelm elskede at se. Han lærte at sige ”muh”, hver gang de kom forbi.

Stranden er fantastisk smuk! Alle de rigtige nuancer af turkisblå med den flotteste udsigt til både Lomboks bjerge og de to andre Gili-øer.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Vi boede på Pearl of Trawangan, som ligger ud til stranden på den rolige sydlige del af øen. Hotellet er stort og ret imponerende, men formår stadig at bevare en rar. På en eller anden måde er det både moderne og traditionelt med bambus i alle former, og flot anlagte haver med en stor, flot pool i midten. Olivia legede i timevis i poolens vandfald, og Vilhelm elskede at stå i det lave vand og smide med sit strandlegetøj.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Om aftenen spiste vi på stranden med fødderne i sandet, mens børnene legede og kiggede på hestevogne. På denne del af gågaden er der forholdsvist roligt, dog stadig mennesker.

Gili Trawangan har masser af charme, selvom her er mange mennesker. Byen er fuld af små boder og butikker med kunsthåndværk og dejlige strandrestauranter, issteder og små bagere.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Sanur – afslapning og butiksjagt

Sidste stop var Sanur på Balis sydkyst. Bådturen hertil tog kun 1,5 time, og det gik godt. Vilhelm legede med bådens personale – to mænd, der med det samme tabte deres hjerter til ham. Sandet her kan slet ikke måle sig med de kridhvide strande på Gili, og vandet har en anden, mere afdæmpet farve. Men til gengæld er her masser af hyggelige resorts, og promenaden langs stranden indbyder til små gåture – især om morgenen.

Rejser til Bali med børn

Der er meget trafik. Det er der på hele Bali! Men butiksgaden er hyggelige alligevel. Der er masser af butikker, så Olivia og jeg gik på jagt efter fine sæber, flettede kurve og farverige saronger, som nu ligger derhjemme og minder os om turen. Hvis man savner Danmark lidt, kan man lægge vejen forbi ”Farmors Coffee” og få lidt smørrebrød.

Vi boede i en villa med egen gårdhave på det 5-stjernede The Pavilions Bali. Stemningen var utrolig rolig. Der var så meget plads, at Olivia kunne slå vejrmøller gennem hele stuen. Og vi spiste bare i vores egen lille gårdhave, hvor maden blev serveret morgen, middag og aften af en butler. Og badeværelset var nærmest en lille treværelses lejlighed i sig selv!

Det var ren luksus.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Et ægte møde med Bali – verdens sødeste mennesker!

Noget af det mest særlige på rejsen var middagen hjemme hos Mr. Made og hans familie. Børnene legede, mens vi voksne spiste fantastisk hjemmelavet mad og snakkede om livet på Bali. Det er lige præcis sådan et møde, der gør en rejse mindeværdig – at få lov at kigge ind bag facaden og mærke det ægte Bali.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Bali og Gili-øerne er måske langt væk, men de er perfekte til børnefamilier, der vil opleve eventyr, men stadig have tid til at slappe af.

Og så vil jeg sige, at jeg ALDRIG har oplevet et sted, hvor alle bare ELSKER børn. Alle ansatte på resorts og hoteller snakkede til børnene, legede med dem og lavede sjov. De var så søde og hjertevarme, at man ikke kunne undgå at føle sig velkommen. Selv på bådene, i lufthavnen og i havnen tog folk sig tid til at snakke med børnene og få dem til at føle sig godt tilpas.

Læs også om min rejse til Filippinerne med børn.

Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn
Rejser til Bali med børn

Kunne du li' opslaget?
Del på de sociale medier!

Andre indlæg fra Bali

Andre indlæg fra denne forfatter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

*

*