Du er her: Lande > Sri Lanka > Rejser > Rejse SL16

Rundrejse med stop ved fantastiske Adam's Peak

18 dages rejse: 2 nætter Sigiriya, 2 nætter Kandy, 1 nat Adam's Peak, 2 nætter Nuwara Eliya, 2 nætter Tissamaharama og 6 nætter Unawatuna
Rejse: 
SL16
Fantastiske Adam's Peak
Sigiriya-klippen i Sigiriya, charmerende gader i Kandy, fantastisk udsigt og ømme ben ved Adams Peak, temarker ved Nuwara Eliya, dyreliv i Yala og strandliv i Unawatuna.

Din rejse til Sri Lanka starter i Sigiriya, hvor du kan bestige en af de største seværdigheder i Sri Lanka, Løveklippen. Fra toppen af denne 200 meter høje klippe, hvor du kan se ruinerne af et palads fra det 5. århundrede, har du en fantastisk udsigt over landskabet. Vil du opleve naturen fra en helt ny vinkel, så prøv en tur i luftballon - en helt speciel oplevelse. I Kandy kan du slentre rundt i de hyggelige gader og besøge elefantbørnehjemmet, der ligger en times kørsel væk, inden du sætter kursen mod Adams Peak. Her er der ikke noget med at sove længe... Vil du opleve solopgangen fra toppen af dette bjerg, er det op midt om natten. Det vil dog være alle anstrengelserne værd, når solens stråler titter frem, mens du sidder og kigger ud over bjergene. Et meget stærkt og smukt syn, som du nok kommer til at dele med nogle af de mange pilgrimme, der valfarter hertil. Videre til Nuwara Eliya, hvor du kan lære mere om teproduktion og nyde udsigten over de grønne marker. Næste stop er Yala Nationalpark, hvor du kan komme på safari og kigge efter bl.a. jaguarer og elefanter. Rejsen rundes af i Unawatuna, der er en hyggelig badeby. Slap af på stranden og nyd godt af de dejlige restauranter. 

Dag-til-dag

  1. Afrejse Danmark
  2. Ankomst Sigiriya
  3. Sigiriya
  4. Sigiriya - Kandy
  5. Kandy
  6. Kandy - Adam's Peak
  7. Adam's Peak - Nuwara Eliya
  8. Nuwara Eliya
  9. Nuwara Eliya - Tissamaharama (Yala)
  10. Tissamaharama (Yala)
  11. Tissamaharama (Yala) - Unawatuna
  12. Unawatuna
  13. Unawatuna
  14. Unawatuna
  15. Unawatuna
  16. Unawatuna
  17. Unawatuna
  18. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Sri Lanka. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sri Lanka er grønne temarker, vilde nationalparker, eksotisk dyreliv, smukke kolonitidsbyer, spændende historie og dejlige strande - så gør dig klar til at blive bombarderet med oplevelser og nye indtryk! Nyd flyveturen østover og glæd dig til at opleve landet, der også kaldes "Det lille mirakel".

Dag 2: Velkommen til Sigiriya!

I dag ankommer du til Sigiriya - en lille, hyggelig by, opkaldt efter Sigiriya-klippen. Sigiriya-klippen er en af de største seværdigheder i Sri Lanka. Løveklippen (som Sigiriya betyder) er en ca. 200 meter høj klippe, hvor en af Sri Lankas tidligere konger opførte et kæmpe palads på toppen omkring det 5. århundrede. Her var en fæstning, paladset, smukke haveanlæg, badebassiner, springvand og skulpturer. For at komme op på toppen, skal du gå rigtig mange trin op ad en trappe. På vejen er der mange over 1.000 år gamle fresko-malerier af kvinder - kongen kunne godt lide damer og havde mere end 500 koner... Oppe på toppen skal du tage det stille og roligt. Det er simpelthen så smukt, at det næsten ikke er til at bære. Du ser de gamle bygningers konstruktion, og udsigten rækker milevidt – trætoppe, jungle, bjerge uspoleret natur så langt øjet rækker. Turen ned går hurtigt (husk at strække ud, når du kommer ned – ellers får du ondt i læggene i morgen) og pludselig er du omringet af sælgere, der vil have dig til at købe alt muligt – både smukke ting og turistbras.

Dag 3: Gå på opdagelse i Sigiriya

Hvis du ikke nåede det i går, så gå i dag op på toppen af løveklippen. Du har også flere forskellige muligheder for heldagsudflugter. Er du interesseret i historie, så skal du tage til enten Anuradhapura, en af de gamle kongehovedstæder, eller til Polonnaruwa, som nok er den mest spændende af de to, for her er alle de gamle templer, monumenter osv., samlet på et mindre område. Er du mere til natur og elefanter, så tag til Minneriya National Park. Du kan sagtens kombinere nationalparken og Polonnaruwa. Snak med din chauffør om mulighederne. Vil du prøve noget helt andet, og er du i området fra november til april, kan du igennem vores agent Rasith, bestille en tur i luftballon - hvis ellers vejret er til det! En fantastisk og anderledes måde at opleve naturen på og se klippen fraoven.

Dag 4: Videre til Kandy med oplevelser undervejs

I dag går turen videre, og dit første stop i dag kan være ved Dambulla - det største og bedst bevarede tempelkompleks i Sri Lanka.

Oppe på toppen af en stor klippe venter guiderne - vælg en (det koster ikke meget), og begynd rundturen i de berømte huler. I en grotte er der 48 store Buddhafigurer - nogle i træ, nogle i mursten - og en af dem er næsten 14 meter lang! Her er højtideligt og værdigt, og mange Srilankanere knæler og beder en lille bøn. Den næste hule er endnu smukkere, og faktisk 300 år ældre. Den blev skabt for næsten 2.000 år siden. Buddhaskikkelserne er mere yndefulde, loftet er malet og du kan overalt skimte de gamle fresco-malerier. Efter en bevægende oplevelse kan du bede chaufføren køre dig hen til et juice-sted og få lidt frisklavet juice - ananas, avokado eller måske lidt yoghurt lavet af vandbøffelmælk?

Hvis du har lyst, kan du besøge den ældste stenbygning i landet - Nalanda Gedige. Herefter starter "The Spiceroad" - en strækning på ca. 5 km på vejen mod Kandy. Her er der hundredvis af små økologiske landbrug, der dyrker alverdens natur- mediciner lavet på krydderier og planter.

Meget af vores bedste medicin kommer oprindeligt fra Sri Lanka. På køreturen i dag kommer du op i 1.000 meters højde, hvor klimaet er ideelt, så alt kan vokse her. Spændende er her i hvert fald, og du kan købe cremer mod alt! Du kan stoppe og besøge Spice og Herbal Garden, et sted hvor en masse forskellige urtehaver er samlet.

Sen eftermiddag når du frem til Kandy, øens næststørste by, som ligger i knap 500 meters højde. Byen, som er et gammelt kongerige, er bygget omkring en sø i en smuk dal, omkranset af bjerge, floder, søer, vandfald og landets største flod, Mahaweli Ganga. Da Kandy har fungeret som gammel hovedstad og kongeby, vil du opleve gamle og flotte gader, når du går rundt i byen. Selvom Kandy er Sri Lankas næststørste by, er her ikke kaotisk, men nærmere charmerende pga. den gamle arkitektur nogle steder. Du finder mange forskellige restauranter og et stort butikscenter i byen med 400 butikker. Kandys største seværdighed er templet med Buddhas hellige tand. Det er et enkelt, men meget stort tempel, og alle er meget ærbødige deroppe. Som navnet indikerer, har templet en af Buddhas tænder, som helligt minde, men desværre bliver den kun vist frem en gang hvert fjerde år. En af de ting, som du bør se, mens du er i Kandy, er den traditionsrige kandydans, hvor danserne er klædt ud, spyer med ild og går på glødende kul. Showet foregår på en teaterscene og er bestemt et besøg værd. Hvis du er heldig at være i Kandy i juli eller august(den bestemte dato varierer afhængig af, hvornår der er fuldmåne), vil der blive afholdt den såkaldte Esala Perahera festival i ca. 10 dage med optog af dansere, akrobater og elefanter, som alle er flot dekorerede med guld og ædelsten - også elefanterne!

Dag 5: Måske en udflugt til Pinnawala Elefantbørnehjem?

Gå rundt i byen og oplev livet og stemningen, eller tag måske på en udflugt?

Fra Kandy kan du nemt besøge Peradeniya Garden, en flot botanisk have anlagt for kong Keerthi Sri Rajasingha i 17 hundrede tallet - her er smukke, gamle træer og fred og ro. En times tid fra Kandy ligger Pinnawala Elephant Orpanage - et børnehjem for forældreløse elefantunger. Du kan også besøge Lankathilaka Srine, et flot tempel med imponerende malerier, eller Gadaladeniya-templet, der ligger med flot udsigt på en bakketop. Eller Embekke Devalaya, som er et sted med flotte, antikke træudskæringer. Og det er flotte omgivelser - lidt uden for Kandy blev det meste af Steven Spielbergs film, Indiana Jones and the Temple of Doom, optaget med Harrison Ford i hovedrollen! Snak med din chauffør om mulighederne.

Dag 6: Velkommen til Adam's Peak!

I dag skal du videre til det hellige bjerg, Adam's Peak. Turen går ad mindre veje, og der må forventes en del 'bumlen'. Du skal bo i byen Dalhousie for foden af Adam's Peak.

Adam's Peak er en helt fantastisk oplevelse. Det er et 2.243 meter højt bjerg i det centrale Sri Lanka, hvorfra du kan nyde en helt fantastisk solopgang og udsigt. Adam's Peak hedder 'Sri Pada' på singalesisk, som betyder helligt fodaftryk. På toppen af bjerget er der en fordybning i klippen, der ligner aftrykket af en stor fod. Både kristne og muslimer hævder, at dette er Adams fodaftryk fra den første gang, han satte fod på jorden, mens hinduer mener, at det er Shivas, og buddhisterne holder på, at det er Buddhas. Fodaftrykket bliver i dag passet af buddhistiske munke, og her er også et tempel, men flere tusinde pilgrimme fra alle religioner valfarter hvert år hertil for at bede.

Hvis du gerne vil bestige bjerget, kan det være en rigtig god idé at gå tidligt i seng i dag - så skal du nemlig starte opturen midt i nat, så du kan opleve solopgangen fra toppen.

Dag 7: Oplev Adam's Peak og tag videre til Nuwara Eliya

I dag kan du bestige det smukke bjerg!

Turen op ad de 5.000 trin tager ca. 3 timer, og du bør stå på allerede kl. 2 om natten for at nå til toppen før solopgangen. Der er gadelamper langs trappen hele vejen op, så du kan godt se, hvor du går, men det er en hård tur! Tag flere pauser ved de små boder, hvil benene og få vand, te og en lille snack undervejs. Udsigten over bjergene mens solen står op, er helt utrolig - du bliver nærmest religiøs eller overtroisk af at opleve noget så stærkt, så smukt! Turen ned, også ad 5.000 trin, er en helt ny oplevelse, fordi du nu kan se den smukke natur med de mange teplantager i området. Du har sikkert ømme ben - husk at strække rigtig godt ud, når du kommer helt ned! Det er bedst at bestige Adam's Peak fra november til april, for resten af året er det mere tåget.

Når du kommer ned igen, så få dig en bid mad og begynd så køreturen til Nuwara Eliya. Meget af vejen er en smuk køretur, hvor du er omringet af temarker.

Nuwara Eliya er en gammel, engelsk teplantage-by, og det var også her, de rige englændere og officerer tog op til om sommeren på grund af klimaet. Faktisk så ligner dele af Nuwara Eliya en mindre, gammel, engelsk by med bindingsværkshuse, og byen bliver da også kaldt Little England. Nuwara Eliya ligger ved en flot sø, og du kan gå en tur langs bredden eller måske sejle en lille tur på den. Gå rundt i byen og nyd stemningen eller besøg nogle gode markeder, hvor du kan købe alverdens ting og sager. Området omkring Nuwara Eliya er meget frodigt, og det er her, at mange grøntsager bliver dyrket og derefter fragtet til kystbyerne. De kartofler og avokadoer, som du finder på markederne ved kysten, er sikkert dyrket omkring Nuwara Eliya. I 1867 begyndte britiske James Taylor at dyrke te i det srilankanske højland, og sammen med en vis Hr. Thomas Lipton udviklede han tedyrkeriet på Sri Lanka. I dag findes der over 3.000 tefabrikker i Sri Lanka - mange af dem i bjergene omkring Nuwara Eliya.

Dag 8: En dag til at se dig omkring i Nuwara Eliya

Du har nu en hel dag til at nyde dette skønne område. Tag ud og besøg en af de mange tefabrikker, gå en tur i den lille by eller prøv måske at arrangere en fisketur?

Ca. tre timers kørsel fra Nuwara Eliya ligger Horton Plains Nationalpark - du kan tilkøbe en heldagsudflugt hertil, hvis du har lyst til endnu flere naturoplevelser. I nationalparken kan du se Sambar rådyr, smukke landskaber, vandfald og det fantastiske klippebjerg, der bliver kaldt World's End, fordi det - ja, ligner verdens ende!

Dag 9: Tag toget til Tissamaharama og Yala Nationalpark

Du bliver kørt ca. 10 min hen til togstationen, hvor du stiger på toget til Ella. Der venter dig nu en 3 timers togrejse gennem et smukt, smukt landskab. Er du heldig, kører du med damplokomotiv, men oftest er det et kedeligt dieseltog. Der er ingen forplejning om bord, så tag lidt vand, kiks og frugt med. Al bagagen bliver hos chaufføren, så du går ind i toget og vil du ikke med alligevel, så farer du bare ud og kører med bussen - men oplevelsen er altså ikke den samme! Bemærk, at det nogle gange kan være svært at få billetter, så der er en lille risiko for at turen ikke bliver til noget.

I Ella genforenes du med din chauffør, som kører dig videre til Tissamaharama.

Tissamaharama er en lille by, der ligger ca. en halv times kørsel fra Yala Nationalpark, hvor du kan se masser af spændende dyr som elefanter, leoparder og krokodiller! Det er selvfølgelig nationalparken, der gør, at folk valgfarter til byen, men der er også andre seværdigheder i nærheden! Tæt ved byen ligger, Kataragama, som er et stort område med helligdomme for mange religioner. Her vrimler det med mennesker i alle aldre, hele familier med gamle og små børn, unge, og her er også masser af dyr – køer, aber, varaner mv. Folk kommer her for at besøge templer og pagoder, få velsignelse fra guderne ved at give frugt ved templerne, haner ved pagoderne eller ved at kaste popcorn ud til fiskene i floden. Folk bader også i floden, og har de købt en ny bil, tager de måske nummerpladen med herud og hænger den op i et træ for at få køretøjet velsignet. Er du heldig får du måske lov til at deltage i en af ceremonierne.

Dag 10: Oplevelser i Yala Nationalpark

Her til formiddag kan du vælge bare at slappe af, udforske byen eller du kan tilkøbe en safari rundt i Yala Nationalpark.

På en safari kører din chauffør dig hen til Yala National Park og kan hjælpe dig med at arrangere en jeepsafari. Yala er et af de største naturreservater på Sri Lanka med sine 979 km², og det mest besøgte. Det kan godt nogle steder minde lidt om en savanne i Afrika, og andre steder er det jungle. Her er bl.a. leoparder, elefanter, krokodiller, vandbøfler, bjørne, antiloper, hjorte, vildsvin og aber. Hvis du er heldig, ser du den flotte påfugl med den store fjerpragt, som kun lever vildt på Sri Lanka udover Indien. Derudover er her et rigt fugleliv med omkring 215 fuglearter. Du kan ikke forvente at se dem alle, specielt den vilde leopard, som har formået at vokse sig større, og faktisk er den største art i verdenen da den ingen naturlige fjender har på Sri Lanka. Den løber tit sin vej, når mennesker kommer tæt på, men der er gode muligheder for at se rigtig mange forskellige dyr og omgivelserne er bare så smukke - høje træer, højt græs og ægte jungle.

Er du mere til fugle, så skal du i stedet tage til Bundala National Park, som netop er kendt for sine mange fuglearter.

Dag 11: Velkommen til Unawatuna!

I dag ankommer du til Unawatuna på Sri Lankas sydvestlige kyst. Unawatuna er en hyggelig og meget lille kystby. Det er en strandby, der har udviklet sig med turismen, så her er mange små souvenirbutikker, hyggelige restauranter og hoteller. Unawatuna ligger i en bugt, og er beskyttet af et koralrev, hvilket gør, at vandet er roligere her, end ved andre strande på Sri Lanka - i hvert fald i højsæsonen. Der er masser af fisk og skildpadder i havet ud for stranden, og det gør, at her er gode muligheder for dykning. Nogle steder kommer skildpadderne endda op på stranden for at lægge deres æg i yngletiden. På en lille gåtur langs stranden hører du musikken fra strandens restauranter og barer, og overalt mødes du af smil og imødekommenhed. Der er en afslappet stemning på stranden, sælgerne er ikke påtrængende, og du bør helt bestemt gå en tur hen til strandens vestlige side, hvor du finder Sunset Point. Dette er en klippe, hvorfra du kan se en smuk solnedgang over havet. Hvis du vil prøve noget mere, som du kan tage med dig hjem til Danmark, kan du også lære at lave fantastisk mad på madlavningskurser. Du kan også leje en cykel og køre langs stranden. Her kan du være heldig at se fiskerne hive deres fangst i land - måske kæmperokker, hammerhajer, sværdfisk eller tun. Du kan også vælge at bo i Hikkaduwa lidt længere vestpå ad kysten. Her er også dejlige hoteller!

Dag 12-16: Nyd livet på stranden i Unawatuna

Unawatuna ligger tæt på den enestående, gamle, smukke by Galle. Galle er Sri Lankas tredjestørste by, og er et virkelig charmerende sted, hvor mange minder fra kolonitiden stadig er at se. Derfor er byen også på UNESCOs verdensarvsliste, og i hele den gamle bymidte bærer huse og kirker præg af kolonitiden - både den hollandske og den engelske. Byens store fort blev opført af portugiserne, efter de havde indtaget byen i 1587, og siden da fordrev hollænderne den portugisiske kolonimagt og videreførte og udbyggede fæstningsværket i 1640. Fortet blev senere overtaget af briterne, da hollænderne forlod landet. Her er også en herlig, gammel bymur, hvor folk vandrer rundt om aftenen, og derudover byder byen på kunstgallerier og antikvitetsforretninger og mange små gader med butikker, barer og smarte restauranter.

Hvis du har lyst til at være aktiv, kan du tage på forskellige cykelture med guiden Chameera, som ved en hel masse om området. Hans cykler er af rigtig god kvalitet, og der er selvfølgelig også cykelhjelme. Chameera viser dig alt, hvad der er værd at se, og han kan fortælle små, sjove historier om alle seværdighederne. Du kan vælge en tur rundt i Galle, der bl.a. går forbi fortet, som næsten ligner en hel lille by. Turen tager fire timer, og du får vand og forfriskninger undervejs. Du kan også komme på en tur rundt i lokalområdet. Chameera kender området ud og ind og vil tage dig med rundt til små landsbyer, en lagune, frodige mangroveskove, templer og grønne rismarker. Undervejs vil Chameera vise dig alle de spændende planter og urter, der vokser i området - her vokser blandt andet krydderier, som du kan smage. Turen er to timer lang, og du får noget at drikke og små snacks undervejs.

Er du interesseret i planter og natur, så kan du også vælge at tage en tur på 4-5 timer til Kaneliya Rainforest, der ligger ca. 36 km. fra Galle. Her er kan du vandre i den smukke natur, se vandfald og spejde efter aber, fugle og vandfald - og husker du badetøjet, får du måske også chancen for at bade i kølige, naturlige pools.

Dag 17: Afrejse fra Sri Lanka

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 18: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Sri Lanka. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Sri Lanka.

Alle hoteller

Rejser til Sri Lanka - Hotel Sigiriya

Hotel Sigiriya

Hotel Sigiriya er et eksotisk sted med en flot have, en kæmpe pool og et dejligt spa område. På...

Upgrade
Poolen

Sigiriya Village

Sigiriya Village hotel er et hyggeligt og fredeligt hotel, der ligger midt i idyllen af en...

Upgradefra 215,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Aliya Resort & Spa

Aliya Resort & Spa er et forholdsvis nyt og flot hotel i smukke omgivelser, der ligger med...

Alle hoteller

Facaden

Queens Hotel

Queens Hotel blev bygget i 1841 og er et gammelt og hyggeligt hotel med sjæl. Værelserne er...

Upgradefra 108,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hotel Suisse

Hotel Suisse er en gammel ministerbolig, der senere hen blev overtaget af briterne og brugt som...

Upgradefra 368,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Cinnamon Citadel Kandy

Cinanmon Citadel er et nyere og flot hotel, der ligger lige uden for byen i dejlig fredelige...

Alle hoteller

View

Slightly Chilled Guest House

Slightly Chilled Guest House er et charmerende lille gæstehus, der ligger på kanten af klippen...

Alle hoteller

Facaden

Windsor Hotel

Windsor Hotel er et udmærket hotel, der ligger centralt i byen ved en rundkørsel og tæt på små...

Upgradefra 574,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

The Grand Hotel

Grand Hotel ligger i udkanten af byen og er C&C’s favorithotel i Nuwara Eliya! Det er en...

Upgradefra 424,- kr.pr. personpr. dag
Jetwing St. Andrews

Jetwing St. Andrews

Jetwing St. Andrews var tidligere et privat palæ, men nu er det et charmerende og meget fint...

Alle hoteller

Poolen

Hotel Chandrika

Chandrika Hotel er et super dejligt hotel, der ligger omkring en skøn have, hvor der på begge...

Poolen

Hibiscus Garden Hotel

Hibiscus Garden Hotel er et rigtig hyggeligt hotel, der ligger i en skøn have. Ofte tiltrækker...

Alle hoteller

Upgrade
Poolen

Cinnamon Wild

Cinnamon Wild er et meget flot lodge, der ligger i forbindelse med Yala Nationalpark. Der er...

Alle hoteller

Nooit Gedacht Heritage Hotel

Nooit Gedacht er C&C's favorithotel i Unawatuna. Det er et historisk og unikt sted, der blev...

Upgradefra 194,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Hotel Flower Garden

Hotel Flower Garden er et hyggeligt resort, der ligger 500 meter fra havet. De små, enkle...

Upgradefra 92,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Thaproban Beach House

Thaproban Beach House er et skønt, lille hotel med gode værelser med Wifi. Hotellet har ingen...

Upgradefra 301,- kr.pr. personpr. dag
Stranden

Calamander Unawatuna Beach (UBR)

Calamander Unawatuna Beach (også kaldet UBR) er et flot resort lige ud til vandet ved Unawatuna...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til sri lanka. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Sri Lanka.

Sigiriya

80.759862
7.955164

Kandy

80.6350
7.2964

Adam's Peak

80.4997
6.8114

Nuwara Eliya

80.7667
6.966

Tissamaharama (Yala)

81.283
6.283

Unawatuna

80.252
6.0183

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 01 nov 2017 - 30 nov 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.690,-
Børn u/12 år fra 13.590,-
Afrejse i følgende periode 01 dec 2017 - 07 dec 2017
Flyselskab
KLM
Voksne fra 13.590,-
Børn u/12 år fra 12.590,-
Afrejse i følgende periode 08 dec 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2017 - 16 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.990,-
Børn u/12 år fra 15.390,-
Afrejse i følgende periode 17 dec 2017 - 19 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.290,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 21 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 17.090,-
Børn u/12 år fra 15.590,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2017 - 04 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.290,-
Børn u/12 år fra 14.190,-
Afrejse i følgende periode 05 jan 2018 - 07 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 15.490,-
Børn u/12 år fra 14.390,-
Afrejse i følgende periode 08 jan 2018 - 28 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.490,-
Børn u/12 år fra 12.790,-
Afrejse i følgende periode 01 mar 2018 - 23 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 13.090,-
Børn u/12 år fra 12.390,-
Afrejse i følgende periode 23 mar 2018 - 31 mar 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 14.590,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 01 apr 2018 - 09 apr 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.690,-
Børn u/12 år fra 13.190,-
Afrejse i følgende periode 10 apr 2018 - 30 apr 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.990,-
Børn u/12 år fra 13.490,-
Afrejse i følgende periode 01 maj 2018 - 14 jul 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.390,-
Børn u/12 år fra 12.990,-
Afrejse i følgende periode 15 jul 2018 - 31 aug 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.690,-
Børn u/12 år fra 13.190,-
Afrejse i følgende periode 01 sep 2018 - 31 okt 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 14.390,-
Børn u/12 år fra 12.990,-
Afrejse i følgende periode 01 nov 2018 - 13 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 15.290,-
Børn u/12 år fra 13.890,-
Afrejse i følgende periode 14 dec 2018 - 15 dec 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 16.790,-
Børn u/12 år fra 15.290,-
Afrejse i følgende periode 15 dec 2018 - 30 dec 2018
Flyselskab
Turkish Airlines
Voksne fra 13.890,-
Børn u/12 år fra 13.090,-
Inkluderet: 

Fly København-Colombo t/r.
Alle transporter på rejsen.
Rundrejse i privat bil med chauffør.
15 overnatninger med morgenmad.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til Sri Lanka (omkring 35 USD).
Entréer til seværdigheder og nationalparker.
Drikkepenge overalt - specielt forventer din chauffør omkring 8-10 USD i drikkepenge hver dag.
Evt. obligatorisk julemiddag og nytårsmiddag.
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Bemærk: 

Rejsen anbefales kun i perioden dec-apr, pga. vejret
BEMÆRK at flybilletterne med Srilankan Airlines skal udstedes inden for 48 timer efter reservation, derfor vil der også skulle betales et forhøjet depositum.
Der er køligt i bjergene, så husk sweater.

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet.

Fly København-Colombo t/r.
Transport på rundrejsen i Sri Lanka med privat bil/minibus og privatchauffør.
Transport Nuwara Eliya-Ella med offentligt tog gennem smukt landskab.
Transport fra hotel til lufthavn med privat bil/minibus.