Du er her: Lande > Vietnam > Rejser > Rejse 333

Den helt store Vietnam og Cambodia rundrejse med masser af udflugter!

27 dages rejse: 2 nætter Hanoi, 2 Mai Chau, 1 Hanoi, 1 Halong Bay, 1 nattog, 1 Dong Hoi, 2 Hue, 3 Hoi An, 2 Ho Chi Minh City, 1 Ben Tre (Mekong), 1 Chau Doc (Mekong), 1 Phnom Penh, 3 Siem Reap og 3 Sihanoukville
Rejse: 
333
Børn i Mai Chau
Oplev Vietnam og Cambodias største seværdigheder! Lige fra de større byer som Hanoi, Ho Chi Minh City og Phnom Penh til mindre byer og landsbyer. Du ser grotter i Dong Hoi, sejler rundt i smukke Halong Bay, bor ved fantastiske Angkor Wat i Siem Reap og slutter af på stranden i Sihanoukville.

Din rejse starter i Hanoi, hvor du kan opleve historie, pagoder og templer i massevis. Herefter skal du bo i pælehytter i Mai Chau dalen, hvor der er smukke bjerge, natur og rismarker. Du skal på flere udflugter til landsbyer og kommer til at opleve forskellige kulturer, for det er her Muong og H'Mong folket bor. Nu går turen til Halong Bay, hvor du bor en nat på en båd i den smukke bugt. Vandet er smaragdgrønt, og de frodige kalkstensklipper tårner sig op ad vandet indhyldet i et slør af dis. Og der står flere spændende oplevelser på programmet, for du skal nemlig direkte med nattoget til Dong Hoi, hvor du skal på grotteeventyr og se den flotte Paradise Cave. Efter en nat vender du næsen med Hue, der er kendt for Parfumefloden og den spændende forbudte by. Du har to dage til at gå rundt i de smukke gader og nyde stemningen, før du skal videre til Hoi An. Hoi An er på UNESCOs liste over verdensarv, og det er også en virkelig hyggelig by med skæve huse og en charmerende kanal. Besøg markedet, templerne og museerne og spis lækker mad på nogle af de mange gode restauranter. Næste stop er Ho Chi Minh City, Vietnams pulserende hovedstad, der vrimler med gadekøkkener, højhuse, gamle kirker og trafik. Taq på en byrundtur i byen og besøg måske Cu Chi tunnellerne, hvor viet cong-krigerne gemte sig under Vietnam Krigen (eller Den Amerikanske Krig, som den hedder her). Nu fortsætter du til Mekong Delta, hvor du skal opleve de hyggelige byer Ben Tre og Chau Doc. Du bor en nat hvert sted - bl.a. hos en værtsfamilie, og du skal på adskillige sejlture og spændende udflugter. Chau Doc ligger lige ved grænsen til Cambodia, så du skal også et smut til Cambodias hovedstad Phnom Penh, før du fortsætter til Siem Reap. Her har du mulighed for at opleve fantastiske Angkor Wat, et tempelkompleks som var glemt i junglen i rigtig mange år. Du slutter af på stranden i Sihanoukville - nok helt ør efter en masse, masse spændende oplevelser!

Dag-til-dag

  1. Afrejse fra Danmark
  2. Ankomst til Hanoi
  3. Hanoi
  4. Hanoi - Mai Chau
  5. Mai Chau
  6. Mai Chau - Hanoi
  7. Hanoi - Halong Bay
  8. Afrejse Halong Bay
  9. Ankomst Dong Hoi
  10. Dong Hoi - Hue
  11. Hue
  12. Hue - Hoi An
  13. Hoi An
  14. Hoi An
  15. Hoi An - Ho Chi Minh City
  16. Ho Chi Minh City
  17. Ho Chi Minh City - Ben Tre (Mekong)
  18. Ben Tre (Mekong) - Chau Doc (Mekong)
  19. Chau Doc (Mekong) - Phnom Penh
  20. Phnom Penh - Siem Reap
  21. Siem Reap
  22. Siem Reap
  23. Siem Reap - Sihanoukville
  24. Sihanoukville
  25. Sihanoukville
  26. Sihanoukville
  27. Hjemkomst Danmark
Her har du en detaljeret beskrivelse af, hvad du kan opleve på de forskellige dage på denne rejse til Vietnam og Cambodia. Sørg for at sætte dig godt til rette og find læsebrillerne frem!

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Så blev det endelig dagen, hvor kursen sættes mod Vietnam. Landets unikke kombination af historie, kulturelle byer og fantastiske naturscenerier skaber ramme for en rejse med masser af indhold! Læn dig tilbage og brug flyveturen til at gøre dig klar til de mange store oplevelser, der venter dig.

Dag 2: Velkommen til Hanoi!

Hanoi er Vietnams hovedstad og en dejlig by med mange spændende museer, gode restauranter og hyggelige kvarterer. Efter du har checket ind på hotellet, kan du gå hen og se Hoan Kiem-søen, der ligger lige op af de berømte, gamle kvarterer i Hanoi. Kommer du forbi søen om morgenen kan du se, hvordan mange dyrker den rolige tai-chi ved flodbredden, og slet ikke ser ud til at blive forstyrret af trafikstøjen fra de omkringliggende veje. Hyr en cyclo (en slags 3-hjulet rickshaw), og bliv transporteret rundt med godt udsyn over byen og de farverige butikker.

Slut dagen af med et godt måltid - fx. på Street Children's Restaurant. Det er ikke det billigste sted i byen, men maden er fantastisk og priserne er overkommelige. Et andet godt sted at spise er på The Brother's Cafe Restaurant. Restauranten ligger i en smuk have, og er flot og hyggeligt indrettet. Vil du prøve noget meget traditionelt, så besøg restauranten Cha Ca La Vong, der har været ejet af den samme familie i mere end 100 år. Hovedretten er altid den samme - den skønne "Cha Ca" (eller forslået fisk).

Dag 3: En dag i hyggelige Hanoi

Gå en tur til West Lake - eller Ho Tay, som vietnameserne kalder den. Her finder du et par flotte pagoder. Blandt andet den ældste pagode i Hanoi, Tran Quoc, der blev bygget i det 17. århundrede. Her finder du også vandparken Ho Tay Park som er meget populær blandt de lokale i de varme måneder. En aften kan du nyde en drink på en af de mange populære, udendørs restauranter omkring West Lake, hvor der også serveres rejekager og alverdens snegle!

Noget, du ikke kommer uden om, når du er i Vietnam, er at stifte bekendtskab med Ho Chi Minh. Selvom den gamle præsident døde for flere år siden, lever hans minde stadig blandt den vietnamesiske befolkning. Hans portræt hænger mange steder, og vietnameserne selv kalder ham "Bac Ho", hvilket betyder onkel Ho. Han er hele landets onkel, og en meget vigtig og betydningsfuld person for de fleste vietnamesere. Besøger du Hanoi på den tid af året, hvor hans mausoleum ikke er lukket for vedligeholdelse, kan du faktisk med egne øjne se ham. Du bliver ledt ind i det store, firkantede begravelsesmonument af bevæbnede vagter, og får lov at gå rundt om kisten for at se ham - ikke noget med at stoppe op, tage billeder, snakke eller på anden måde opføre sig upassende. Dette er et sted, hvor der forventes stor respekt!

Når du forlader Mausoleet, kan du gå over til Præsidentpaladset, hvor præsidenten officielt tager imod gæster fra udlandet. Lige bagved paladset ligger en stor, smuk park hvor Ho Chi Minh boede i et meget klassisk og smukt træhus. Vil du lære mere om Ho Chi Minhs, så besøg Ho Chi Minh Museet, hvor hans liv bliver fortalt i detaljer, og der er udstillet mange billeder og kunstgenstande.

Når du har lært nok om Ho Chi Minh for en dag, kan du i det samme område se den smukke, lille One-Pillar pagode, som er et af Hanois symboler. Ikke langt fra Ba Dinh Square ligger Temple of Literature, det første universitet i Vietnam, som blev grundlagt i 1070. The Khue Van Pavilion inde i dette tempel er ment at være symbolet for Hanois kultur.

Er du til kulturelle oplevelser kan du tage en tur i vand-dukke-teater. Lige over for Ngoc Son Temple i Hoan Kiem-søen ligger Thang Long Water Puppet Theatre. Da risbønderne i gamle dage gik rundt i de oversvømmede rismarker, begyndte de at opføre disse vand-dukke-forestillinger som underholdning. Denne type dukketeater bliver iscenesat på en vandscene og dukkeførerne står bagved et forhæng i vand til navlen og bevæger dukkerne, som sidder på lange, tunge bambuspinde. Stykket består af en masse små fortællinger, og der bliver spillet levende musik til. Det er ikke en særlig dyr oplevelse, men det kan faktisk også være svært at se scenen, hvis man kommer for langt tilbage i salen. Det kan derfor være en fordel at betale lidt ekstra for bedre siddepladser.

Dag 4: Af sted til Mai Chau og på udflugt til små landsbyer

I dag skal du videre til Mai Chau!

Du bliver hentet på dit hotel og kørt til Mai Chau dalen, som ligger 150 kilometer fra Hanoi. Her er grønt og frodigt med risterrasser og små, charmerende landsbyer. I Mau Chau bor der rigtig mange folkeslag med forskellige kulturer, som fx Muong og H'Mong folket. Du besøger de små landsbyer og går rundt i gaderne og ser, hvordan landsbyboerne lever.

De næste par nætter bor du i pælehytter i Mai Chau. 

Dag 5: Udflugt til landsbyer og marked omkring Mai Chau

I dag skal du på tur til Hang Kia, og på vejen kører du igennem adskillige små Muong og Dzao stammelandsbyer. Stop på vejen og besøg Pa Co og Xa Linh, hvor Hmong folket bor - her er også et spændende marked hver søndag morgen, hvor landsbybeboerne handler deres varer. Snart ankommer du til Hang Kia, som er en lille Hmong landsby i en fin dal, og nu har du tid til at gå rundt og udforske den lille by.

Dag 6: Oplevelser på vej tilbage til Hanoi

Du har morgenen fri til at gøre lige, hvad du har lyst til. Her er flot natur og masser af rismarker i området, så hvad med en lille morgenvandretur?

Snart går turen tilbage til Hanoi via Hoa Bing, og du besøger et par landsbyer undervejs, så du kan se, hvordan Muong folket bor. 

Tilbage i Hanoi skal du bo på samme hotel som sidst, du var her. Nu har du lidt ekstra tid til at nyde den hyggelige by. 

Dag 7: Velkommen til smukke Halong Bay!

I dag skal du til den vidunderlige Halong Bay, der er et af verdens vidundere - og det er ikke uden grund. Ifølge legenden blev de flere tusinde øer i bugten kastet ned i det smaragdgrønne vand af drager sendt af guderne for at beskytte Vietnam imod invaderende fjender. Bugten er nok uden sammenligning den største, naturlige turistattraktion i Vietnam, og med god grund. Når du sejler gennem det særprægede landskab vil du blive mindet om, at naturen nogle gange er bedre end fantasien!

Du bliver fulgt ned til havnen, hvor din båd venter.

Ombord på båden får du først en dejlig velkomstdrink, og mens du spiser frokost sejler skibet afsted ud i Ha Long-bugten. Du kommer forbi nogle af de smukkeste klipper og øer fx Chicken Rock og Titov Island. Om eftermiddagen besøger du en flydende landsby, og når du kommer tilbage til båden igen, får du en demonstration af vietnamesisk kogekunst.

Du spiser aftenmad ombord, og kan derefter sidde og nyde en drink på dækket (dog bliver det ret koldt i vintermånederne, så husk at tage varmt tøj med).

Dag 8: Morgen i Halong Bay og med nattoget til Dong Hoi

Du vågner på skibet og starter dagen med lidt Tai Chi. Derefter en dejlig morgenmad, og så skal du besøge den imponerende Surprise Cave, hvor du skal op af en masse trapper for at se de flotte stalaktitter og stalakmitter.

Efter frokost ombord vender du tilbage til havnen og derfra videre til Hanoi med minibus, sammen med de andre gæster fra båden.

I aften skal du videre med nattog, så pak kufferten, så det bliver nemt at finde det, du skal bruge på toget. I toget skal du højst sandsynligt dele kupé med 2-5 vietnamesere. Start med et venligt hej, og I vil hurtigt blive venner. Toget hedder Reunification Express, fordi det forbinder 2 dele af Vietnam - Norden og Syden - og mange vietnamesere ser dette tog som et symbol på den endelige fred. Overnatningen foregår på toget, så lad togets bumlen vugge dig i søvn, og glæd dig til at vågne op på dit bestemmelsessted i morgen...

Du kan dog vælge Liggebus i stedet til samme pris eller mod merbetaling opgradere din togoplevelse med en privat kupé eller endda skifte tog ud med fly - det er helt op til dig!

Dag 9: Velkommen til Dong Hoi og af sted på udflugt til Paradise Cave

I dag ankommer du til fantastiske Dong Hoi!

Dong Hoi er en stor havneby, der ligger ud til det Sydkinesiske hav med langstrakte sandstrande. Byen er rigtig dyr, så det er ikke her, du skal gøre din shopping, men her er et par spændende seværdigheder. 30 kilometer uden for byen ligger Phong Nha Ke-Bang Nationalpark, og det er den, der er den egentlig grund til at besøge Dong Hoi! Her er billedskønne grotter, underjordiske floder og smuk natur.

Nu starter dit grotteeventyr! Du skal nemlig på udflugt til den smukke Phong Nha grotte. Du sejler ind i grotten og bliver mødt af imponerende syn. Lyset spiller på klippernes stenvægge og de mange klippeformationer, så de skifter farver lige gyldigt, hvorhen du kigger. Bagefter går turen til Paradise Cave, som er lige så imponerende!

Dag 10: Oplevelser på vej til Hue

I dag skal du videre til Hue.

På vejen besøger du Hien Luong Broen, der løber over Ben Hai floden, og du passerer den tidligere demilitariserede zone og det flotte, gamle Quang Tri Citadel. Du stopper op for at besøge Vinh Moc Tunnellerne, hvor folk gemte sig under Vietnam-krigen. Det er et kæmpe tunnel-kompleks 10 til 30 meter under jorden, og her boede 60 familier, som søgte ly for amerikanernes bomber. Tunnellerne har både værelser, køkkener og brønde, så de familierne havde noget at leve af. 

Hue er en smuk, malerisk og gammel imperial-by, der var hovedsæde i det feudale Vietnam fra 1802 til 1945.

Når du har checket ind, så gå ned og få en snak med agenten. Han kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide om byen.

Når du vil rundt i Hue kan du enten cykle selv, eller du kan hyre en cyclo (cykeltaxa). Hue er på UNESCOs liste over kulturelle byer, og det er en god oplevelse at køre rundt i byen og opleve den gode atmosfære, der er her.

Tag rundt og oplev nogle af de mest populære attraktioner, som ligger på nordsiden af Parfumefloden (Huong River). Besøg de smukke landemærker, så som Thien Mu Pagoda som blev bygget i 1844 af kejser Thieu Tri og som nu er hjem for buddhistiske munke. Bagefter kan du tage hen til det tidligere Imperal Citadel, som er bygget på samme måde som den Forbudte By i Beijing, og besøg også Museum of Royal Fine Arts. Efter dette, kan du tage forbi det smukke marked Dong Ba, hvor næsten alt er til salg - endda også franske flutes!

Hvis du har lyst til at se flere pagoder, kan du tage hen til Tu Dam Pagoda og Huyen Khong Pagoda, som helt sikkert er et besøg værd. Når det bliver aften, kan du tage til "Ca Hue" ombord på en "dragon boat". Mens du sejler på parfumefloden vil du opleve Hues traditionelle folkesange. En dejlig måde at slutte dagen af på... Spørg din lokale guide om tid og sted.

Dag 11: En dag i spændende Hue

En af dagene har du måske lyst til at tage ud på en sejltur i dagslys på den maleriske Parfumeflod? Det er en fantastisk oplevelse. Der findes flere forskellige bådture på Parfumefloden, og de kan tilpasses dine præcise ønsker. Turen som går længst væk, er til Minh Mang Kongens Grav, og med stop ved Thien Mu Pagoden og Hoan Chen Templet på tilbagevejen (eller den anden vej rundt). Den korteste tur er fra bådbroen (som ligger nær Century Hotel) og til Thien Mu Pagoden og denne tur tager ca. 30 minutter eller mindre. Du kan booke turen på den lokale Sinh Café. Andre steder, som kun kan nås over land, er Tu Duc Graven, Khai Dinh Graven og nogle pagoder i byen.

Besøg nogle af de sjove små kunsthåndværks-butikker, hvor du kan købe en vietnamesisk hat for næsten ingen penge. Køb endda måske et par stykker - men ikke for mange - de er sjovest, når du er i Vietnam.

Når du bliver sulten, kan du prøve Tropical Garden (27 Chu Van An / Tel. 828 074). Den ligger på en sidegade, nær Romance Hotel, et lille stykke nede ad gaden, og der står et skilt udenfor. Dette er en af de bedste små, delikate og billige restauranter i hele byen.

Dag 12: Velkommen til Hoi An!

Hoi An, der indtil for 3 århundreder siden hed Faifo, er en af de hyggeligste, gamle byer i Vietnam. Byen er på UNESCOs verdensarvsliste, og er bare det rette sted at slappe af. Tag en slentretur mellem de charmerende og skæve bygninger, der er flere hundrede år gamle. Når mørket falder på, tændes de mange farverige lamper over gaden, og der hænger konstant en sød duft af røgelse i luften - her er en helt særlig stemning.

Hoi An er en gammel havneby med kun 65.000 indbyggere. Her finder du stadig mange gamle bygninger fra den franske besættelsestid, og Hoi An er en af de bedst bevarede byer i Vietnam. Byen var førhen en af Asiens mest vigtige havne, som både portugiserne, hollænderne og japanerne brugte som handelsstad, hvor der blev handlet alt fra silke, krydderier og peber til ædelsten. Dette er stedet for en gåtur hvor du har mulighed for at se smukke templer og huse. Besøg det lille lokale marked eller nogle af de gamle huse, så som Phung Hung Hus, Tan Ky Hus, Quang Thang Hus og Tran Familiens Bedehus. De ældste og smukkeste huse er blevet renoveret og fredet igennem UNESCO, så alle har mulighed for at se dem. Gå ind i husene, se de gamle træmøbler, udskæringer, Kinesiske digte i kinesiske skrifttegn, som blev hængt på væggene og alle de antikke samlinger, så du forstår hvilken indflydelse Kina og Japan havde på denne lille by.

I byen finder du også flere små templer og museer, som kan være et besøg værd. Lær fx alt om silkeproduktion på det lille silkemuseum, hvor du kan følge silkens rejse fra puppe til færdigt produkt.

I Hoi An har du masser af muligheder for at spise godt. Oplev atmosfæren om aftenen ved havnen, med alle de små restauranter med utrolig lækker mad. Restauranterne Cargo og Morning Glory har altid mange gæster og et stort spisekort med retter fra både Vietnam og resten af verden. Har du fået smag for de vietnamesiske supper, så skal du gøre dig selv den tjeneste at spise på Trip Nguyen. Maden her er simpel, men virkelig velsmagende. Priserne er meget lave og deres friskpressede juices og shakes er meget lækre. I den gamle bydel ligger Vinh Hung Restaurant, hvor du skulle tage at prøve en af de dyreste retter, fx krabber med ingefær. Ligegyldigt hvor du spiser, kan du slutte aftenen af på bedste vis med en drink på den trendy Tam Tam Cafe.

Er du heldig at besøge byen tæt på fuldmåne, er der lanternefestival i byen, hvor der er fest og farver i de gamle dele af byen. Der er blokeret for biler, og elektriske lys er slukket næsten overalt på området. Gaderne bliver i stedet lyst op af smukke farverige lanterne - en helt fantastisk oplevelse!

Dag 13-14: Gå på opdagelse i Hoi An

Hoi An er også kendt som skrædderbyen - og det er ikke så svært at forstå hvorfor. Du går ikke mange skridt uden at komme forbi udstillingsvinduer med skjorter, kjoler, jakkesæt, frakker, sko, tasker, og vi kunne blive ved. Skal du have syet noget her i byen, så kig dig lidt omkring. Det er en rigtig god ide at tjekke kvaliteten af tøjet i nogle forskellige butikker, i stedet for at bestille hos den første og den bedste. I alle butikker ligger der bunker af forskelligt stof, som du kan vælge imellem. Ønsker du at købe noget i silke, så tjek, at det rent faktisk også er ægte silke, du får. Det er en god ide at sætte lidt tid af til, at du kan prøve tøjet og butikken kan tilrette det - så ved du på forhånd, at du gerne vil købe lidt nyt med hjem til garderoben, vil det være smart at få det bestilt i starten af dit ophold i Hoi An.

Hoi An er også byen at købe papirlamper. Så hvis du har forelsket dig i en af de flotte lampeskærme i smukke farver og med flot udsmykning, så er det her, du skal slå til...

Fra Hoi An, og fra mange andre byer i Vietnam, er det muligt at købe det, der hedder Easy Rider-ture. På disse ture, der kan vare lige fra 1-14 dage, sidder du bag på en motorcykel og oplever de smukke landskaber og spændende seværdigheder fra første parket. Din chauffør er vietnamesisk, og nogle chauffører taler selvfølgelig bedre engelsk end andre. Fordelen ved en lokalkendt chauffør er dog, at de ligger inde med en masse viden om landet og området, og du vil højst sandsynligt få en masse gode historier, når I gør stop undervejs. Indrømmet - hvis du ikke er vant til at køre på motorcykel, kan du godt risikere at få lidt ondt i bagdelen efter at have siddet ned en hel dag. Det bliver dog fuldt opvejet af den oplevelse det er at sidde med vinden i ansigtet, mens du kigger ud på de grønne rismarker, smukke vandfald og høje bjerge, der glider forbi. Hvis du køber en Easy Rider-tur, så husk at tjekke, at din forsikring også gælder ved denne form for kørsel.

En gang om måneden, d. 15. i den vietnamesiske månekalender, holdes der Full Moon Festival. Moderne lys bliver erstattet af lanterner, der bliver hængt langs gaderne, og der bliver dyrket mange aktiviteter fra gammel tid, såsom kinesisk skak, gadesælgere, der sælger lokale fødevarer og meget mere. Check med din lokale guide, om du er så heldig at opleve dette.

Dag 15: Velkommen til Ho Chi Minh City!

I dag ankommer du til Vietnams største by...

Tidligere hed denne by Saigon, men den blev i 1976 opkaldt efter præsident Ho Chi Minh. Mange kender dog stadig byen under dens gamle navn, og det er også det navn, de fleste lokale bruger om byen.

Ho Chi Minh City er den største by i Vietnam. Med et indbyggertal på over 8 millioner mennesker er dette en ren smeltedigel af mennesker fra alle landets regioner, der kommer hertil for at søge arbejde. Byen er økonomisk centrum i Vietnam, og den mest vestenprægede by i landet, men her er stadig masser af gode oplevelser. Læg mærke til alle de små og store, internationale coffeeshops, gadesælgere, der sælger alle mulige småting, og de mange små steder, hvor du kan købe pho - den populære nudelsuppe, der også gerne spises til morgenmad. Trafikken i Ho Chi Minh City, og i Vietnam generelt, kan være noget af en oplevelse. Når du går på gaden, vil du konstant høre dytten, bremser der hyler og knallerter der gasser op. Prøv at kigge efter, hvor mange der nogle gange sidder på en knallert. En hel familie med børn og hund er ikke unormalt - den gik nok ikke hjemme i Danmark!

Skal du over vejen i Vietnam (og det bliver du nok nødt til på et tidspunkt), skal du ikke vente på, at der bliver holdt tilbage for dig - så kommer du til at vente meget længe! Tricket er at gå roligt ud på vejen, og krydse den i samme, rolige tempo. Ikke noget med at stoppe op eller begynde at løbe - bare hold tempoet, så vil alle knallerterne køre uden om dig. Det lyder skørt, men kig efter hvad vietnameserne gør, og se for dig selv...

Dag 16: Udforsk kæmpemæssige Ho Chi Minh City

Du bør tage på en bytur i den travle storby!

De fleste landemærker i Ho Chi Minh City er bygninger fra den franske kolonitidsperiode. Se City Hall (officielt kaldet People's Committee Hall), the Municipal Theatre, the Notre Dame Cathedral, the General Post Office og the History Museum som ligger ved Zoo og botanisk have. Var det ikke nok, kan du se den tidligere US Ambassade (hvorfra amerikanerne flygtede i 1975), Reunification Palace (tidligere Præsidentpalads, før 1975), War Remnants Hall (udstilling af billeder og ammunition, som blev brugt under Vietnamkrigen) og Ben Thanh Markedet, der er det største marked i Ho Chi Minh City.

Eller du kan besøge det travle Chinatown med det store marked, Binh Tay. Dette område var førhen en særskilt by, hvor de etniske kinesere boede, men nu er det en del af Ho Chi Minh City. Der er mange små, men også store butikker i dette område - nogle familier har åbnet butikker i deres egne hjem. Snus rundt blandt kinesiske medikamenter og lækre krydderier fra hele østen. Rundt om markedet er der flere gamle vietnamesiske pagoder og kinesiske templer.

Til aftensmad burde du tage ned og spise på en af de flydende seafood-restauranter på floden. Selvom det ikke er den bedste eller billigste mad, er det det flotteste sted - smukt og fredeligt. Hvis du er til sushi, så er Ho Chi Minh City stedet. Her ligger rigtig mange fantastiske sushi-restauranter og det er meget billigere end i Danmark! Tag tilbage på hotellet i en cyclo, og bed føreren om at tage den lange vej, for der er masser at se og opleve om aftenen i Ho Chi Minh City. Stop på en af de lokale cafeér på vejen og nyd en cappuccino at slutte dagen af på.

Tag også en tur ud af byen til de berømte, underjordiske Cu Chi-tunneller, som Viet Cong'erne brugte under krigen mod amerikanerne. Du kan endda komme ned i tunnellerne, hvis du tør - forhåbentligt har du ikke klaustrofobi. Tunnellerne er flere hundrede kilometer lange, og her levede mange mennesker i skjul, mens de kæmpede mod de meget bevæbnede amerikanere.

Dag 17: Velkommen til Mekong - nærmere bestemt byen Ben Tre

I dag skal du videre til Mekong Delta – et fladt landskab med masser af floder, der udspringer langt herfra oppe i Tibet. Mekong Deltaet er et af Vietnams mest frugtbare områder, dels på grund af klimaet, men også på grund af de mange kanaler og bifloder. Her bliver der dyrket velsmagende tropiske grøntsager og frugter, som sælges på de mange flydende markeder. Og så er her selvfølgelig rismarker, rismarker og atter rismarker – her er simpelthen så smukt, grønt og frodigt, så langt øjet rækker! 

Du skal bo i den lille by Ben Tre, som ligger ud til floden af samme navn - en sideflod til den kæmpemæssige, berømte Mekong flod. 

Du starter med en bådtur på floden, og her ser du, hvordan folk arbejder langs flodbredden - de laver mursten, fletter måtter og arbejder med kokosnødder. Du tager en lille bil ind på land gennem rismarker, plantager og smukke landskaber, og så går turen ellers på cykel til en risfabrik. Du skal bo i et hus i Cai Cam kanalen, og her kan du måske slappe af med værtsfamillien, tage med dem ud at fiske eller fange rejer. Du deltager også i madlavningen og prøver at lave mad, som de gør her. 

Dag 18: Morgencykeltur og videre til Chau Doc

Du starter dagen med en morgencykeltur langs flodbredden - her er folk allerede i fuld gang med dagens gøremål. Tag en kort gåtur gennem et marked og nyd at være ved Mekong. 

Nu går turen videre til byen Chau Doc, en hyggelig by, der ligger lige op til Cambodias grænse ud til Bassac floden. Her bor en masse forskellige folkeslag, og både cham og khmer-kulturene er repræsenteret. Det er nemmest at komme rundt i båd, og det er altså skægt at se, hvordan folk bor her på floderne, hvor der er bygget flydende huse og markeder, som bliver holdt oppe af tomme metaltønder. Når du sejler forbi husene længere ude af floderne, vil du næsten altid kunne se en stor lerkrukke foran med et krus på. Den står der for, at dem, der sejler forbi, kan stille tørsten, og det ikke nødvendigt at spørge om lov, før du tager en tår. Sikke en gæstfrihed! Selve byen byder både moskeer og templer, og så selvfølgelig Mekongfloden. 

Du besøger det smukke tempel for gudinden Ba Chua Xu, der efter sigende beskytter landets grænser, det imponerende gravsted for en af Nguyen dynastiets vigtige officerer, Thoai Ngoc Hau Tomb, og Tay An pagoden fra 1847.

Dag 19: Velkommen til Cambodias hovedstad Phnom Penh!

I dag ankommer du til Phnom Penh - Cambodias smukke hovedstad. Byen ligger hvor floderne Basaac og Tonle mødes, og har været hovedstad lige siden det 15. århundrede. Her finder du flere eksempler på fine, franske kolonitidsbygninger, smukke boulevarder og guldbelagte templer - dette er kort sagt en af de dejligste byer i Østen. Byen blev engang set som værende den smukkeste by i Orienten, og selvom byen har haft en lidt turbulent historie, har den stadig sin gamle, koloniale charme.

Dag 20: Velkommen til dejlige Siem Reap

I dag ankommer du til Siem Reap!

Siem Reap var en meget lille by, indtil Angkor Wat blev opdaget, og specielt da franskmændene kom til magten, voksede byen. I dag bor der ca. 230.000 mennesker i den hyggelig by ved floden. Her er mange smukke bygninger i både fransk og kinesisk stil, specielt i det gamle, franske kvarter, og i området omkring markedet er der virkelig hyggeligt. Siem Reap er en by, der forstår at tage sig godt af sine mange besøgende, så her er mange dejlige restauranter, barer og caféer, og har du lyst til en lækker spa eller massage, så er dette stedet. Besøg Angkor National Museum, der ligger lidt uden for byen og huser en del statuer fra Angkor templerne samt spændende foto, lyd og film klip om Khmer-riget.Er du kunstinteresseret, skal du besøge Artisans Angkor. Det er et socialt firma, der har til formål både at hjælpe unge mennesker i arbejde tæt på deres hjem og at styrke de traditionelle Khmer-kunsthåndværkserhverv som silkeproduktion, lakarbejder, sten- og træudskæring samt billedmaling. Og de udvikler også nye, mere moderne designs og produkter, så her er masser af smukke og brugbare ting i supergod kvalitet – det sværeste bliver at vælge! Shoppe kan du også i King’s Road Angkor, som er et splinternyt, udendørs shoppingområde, der er bygget som en landsby. Her er butikker, boder, caféer og restauranter i alle afskygninger. Om aftenen kan du måske opleve en Apsara forestilling? Apsara er guddommelige nymfer, og de har været inspirationen til den traditionelle Khmer Apsara-dans. I det 12. århundrede var der over 3.000 Apsara-dansere ved Khmer-hoffet i Angkor, og deres forestillinger var forbeholdt de kongelige, men i dag kan alle få lov.

Dag 21-22: Oplev fantastiske Angkor Wat i Siem Reap

Du har nu tid til selv at gå på opdagelse, eller tage den store heldagstur med guide.

Det store tempelområde Angkor Wat, der ligger lidt uden for Siem Reap, blev bygget af Khmer-folket omkring det 12. århundrede. Det var en kæmpestor og velfungerende by, men omkring år 1500 blev byen forladt pga. indbyrdes krige, og som tiden gik, blev den helt glemt. Junglen begyndte langsomt at overtage byen - gigantiske træer voksede henover bygningerne og grøn bevoksning skjulte det tidligere så livlige område. Kun enkelte munke bruge stedet en gang i mellem, og deraf opstod legender. En fransk opdagelsesrejsende, Henri Mouhot, fandt sensationelt i 1863 til verdens store undren dette tempelområde. Angkor var da totalt overgroet af store gummitræer.

Angkor Wat indgår i et kæmpestort område på over 400 kvadratkilometer, hvor der er templer og andre bygninger fra Khmer-riget igennem flere århundrede. Angkor Wat er uden tvivl den største og mest imponerende bygning, og stedet er så stort, at du skal bruge flere dage for bare at se noget af det. Voldgraven rundt om hovedtemplet er over 5,5 kilometer lang, her er en over 800 meter serie af basrelieffer, og der er mere end 3.000 Apsara (guddommelige nymfer) skåret ind i stenvæggene. Det tog 300.000 mænd og 6.000 elefanter kun ca. 35 år at bygge dette enorme tempel, og alle var i mange år forundrede over, hvordan det kunne lade sig gøre. I 2012 blev en del af mysteriet løst, da to japanske arkæologer opdagede et 33 kilometer langt kanalsystem, der var blevet brugt til at transportere sten fra bjergene til tempelområdet.

I dag bruges nogle få af templerne igen, de er pyntet med bladguld, bedeflag og røgelse. De tavse statuer har oplevet flere krige end nogle andre monumenter i verden. Dette ufatteligt smukke område ville have været langt mere besøgt, hvis ikke den ene krig efter den anden, selv i dette århundrede, havde hindret verden i at besøge Angkor.

I dag er Angkor Wat ikke længere et stille og forladt område. Turister strømmer hertil for at se de utrolige templer. Nogle steder - ved de mest kendte templer - kan der godt føles overfyldt. Souvenirboder skyder op rundt omkring. Området er dog heldigvis så stort, at du godt kan finde steder med fred og ro - her kan du lidt nemmere, og lidt mere uforstyrret, føle historiens vingesus...

Mange har i tidens løb ytret sig om, hvordan templerne bør ses. Der arrangeres forskellige ture af forskellig varighed - og det kan være meget spændende at få templernes historie fortalt af en guide. De fleste mener, det rigtige er en tur, der koncentrerer sig om hovedtemplet den første dag og så bruge de næste dage på nogle af de mindre templer. Området i sig selv er smukt, og mange steder kan du se junglens indtrængen i stenene.

Har du mod på det, kan du tidligt om morgenen tage til det ældgamle Phnom Krom tempel, som er en del af Angkor Wat. Det ligger på toppen af en bakke med tre tårne bygget til ære for de buddhistiske guder Shiva, Vishnu og Brahma, og det er her, munkene beder deres morgenbøn, mens solen står op over Tonle Sap søen. Du kan selv blive velsignet på ægte buddhistisk vis af en af munkene ved, at han hælder vand (eller blomster, hvis du foretrækker det) ud over dig for at rense din sjæl og bringe lykke til dig i løbet af året.

Dag 23: Velkommen til strandbyen Sihanoukville!

I dag skal du videre til strandbyen Sihanoukville.

Sihanoukville var i mange år fuldstændig ukendt uden for Cambodia, men det er slut nu. Stedets hvide strande og klare havvand har tiltrukket udenlandske turister, og her er nu masser af liv. Nede omkring stranden findes et stort udvalg af caféer og barer, og i små boder kan du købe friskfanget, grillet blæksprutte og andet godt fra havet. Drømmer du om at ligge uforstyrret på en rolig strand, er det ikke på stranden i selve Sihanoukville, du skal slå dig ned - her er nemlig mange sælgere og masser af leben. Til gengæld kan du nemt komme til de mere rolige strande med en tuk-tuk, hvis du trænger til lidt afveksling.

Dag 24-25: Nyd stranden i Sihanoukville

Nyd livet på stranden ved hotellet eller tag måske en tur til en af de mange andre strande i området. Sig bare til en tuk-tuk-chauffør, at du gerne vil køres ud til en "silent beach" - så bliver du kørt ud på en af de mere rolige og afsides strande uden for byen.

Vil du gerne endnu længere afsides, så spørg eventuelt i receptionen, om de kan arrangere en udflugt til en af de mange små øer, der ligger ud for Sihanoukville.

Du kan også vælge at tilkøbe en tur til den smukke Ream National Park, hvor du kan komme ud at opleve noget af Cambodias smukke natur. Eller tag måske ud til vandfaldet Kbal Chhay ca. 17 km uden for byen. Vandfaldene er ikke så store og imponerende, som man kan finde dem andre steder i Cambodia og Thailand, men de er afgjort besøget værd.

Dag 26: Afrejse fra Cambodia

Så er det blevet tid til at pakke alle de gode oplevelser ned i kufferten, for i dag vender du igen næsen hjemad mod Danmark. Rigtig god tur!

Dag 27: Velkommen hjem!

Hjemme i Danmark, hvorfra du kan se tilbage på denne tur med fantastiske minder, masser af billeder og et væld af oplevelser.

Her er de hoteller, vi har valgt til dig i hver by på din rejse til Vietnam og Cambodia. Mod et tillæg kan du vælge de hoteller, der er markeret med en grøn "Upgrade"-cirkel. De andre hoteller er inkluderet i prisen. Husk: Vi har mange flere hoteller i alle byer - se alle vores hoteller i Vietnam og Cambodia.

Alle hoteller

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel (Hang Trong)

Church Boutique Hotel er et fremragende hotel, der ligger virklig godt i det gamle kvarter nær...

Medallion Hanoi Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel

Medallion Hanoi Boutique Hotel har en super god beliggenhed lige midt i den livlige, gamle bydel...

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel

Golden Lotus Luxury Hotel ligger super godt blandt masser af butikker og restauranter i Hanois...

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel

Conifer Boutique Hotel er et rigtig godt hotel, som ligger lige ved det hyggelige franske...

Alle hoteller

Lokal indkvartering i Mai Chau

Lokal indkvartering i pælehytter

Du bliver indkvarteret enten hos en lokal familie, eller i et lille gæstehus. Selve...

Alle hoteller

Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

Halong Bay Boat Cruise (An Nam)

På Halong Bay Boat Cruise sejler du på et hyggeligt træskib med kahytter (generelt mellem 5 og...

Alle hoteller

Bao Ninh Beach Resort

Bao Ninh Beach Resort

Bao Ninh Beach Resort er et rigtig godt, helt nyt sted! Det ligger på landtangen ud for byen,...

Alle hoteller

Romance Hotel

Romance Hotel

Romance Hotel er et flot og lækkert hotel, der ligger i hjertet af Hue City, kun et stykke fra...

Upgradefra 680,- kr.pr. personpr. dag
La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa

La Residence Hue Hotel & Spa er et fortryllende boutique-hotel, der tæt ved Parfume-floden....

Upgradefra 42,- kr.pr. personpr. dag
Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel

Alba Spa Hotel er et flot og moderne hotel holdt helt i lyse farver, og du vil straks føle dig...

Alle hoteller

Lotus Hotel

Lotus Hotel

Lotus Hotel ligger mellem stranden og byen og er et hyggeligt og charmerende sted med en...

Upgradefra 91,- kr.pr. personpr. dag
Little Hoi An Boutique Hotel & Spa

Little Hoi An

Little Hoi An er en lille perle, midt i Hoi An by, med udsigt til den Japanske bro og lige op ad...

Upgradefra 65,- kr.pr. personpr. dag
Rejser til Vietnam - Little Hoi An Beach

The Beach

The Beach er et større elegant, men på samme tid rigtig hyggeligt hotel, som ligger 4-5 km fra...

Alle hoteller

Anpha Boutique Hotel

Anpha Boutique Hotel et super godt hotel i centrum af byen, lige over for Ben Thanh markedet....

Thao Dien Boutique Hotel

Thao Dien Boutique Hotel er et rigtig dejligt hotel, der ligger ca. en halv times kørsel uden...

Upgradefra 166,- kr.pr. personpr. dag
Grand Hotel Saigon

Grand Hotel Saigon

Et dejligt hotel, beliggende i hjertet af byen. Værelserne er udstyret med alt hvad du skal...

Alle hoteller

Homestay

Du bliver indkvarteret hos en vietnamesisk familie, hvor du også får din aftensmad. Homestays er...

Alle hoteller

Chau Pho Hotel

Chau Pho Hotel

Chau Pho Hotel ligger centralt i byen lige ved et marked, og fra de øverste etager er der en...

Alle hoteller

Facaden

Cardamom Hotel & Apartment

Cardamom Hotel er et ældre og lidt slidt hotel, der ligger midt på den pulserende og mest...

Upgradefra 148,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Villa Langka

Villa Langka er et rigtig godt hotel, og det ligger dejlig centralt tæt ved den populære gade...

Upgradefra 159,- kr.pr. personpr. dag
Facaden

Frangipani Royal Palace Hotel

Frangipani Royal Palace Hotel er et helt fint hotel, der ligger i hjertet af byen lige ud til...

Alle hoteller

Cheathata Suites Hotel

Cheathata Suites Hotel

Cheathata Angkor Hotel er et virkelig dejligt hotel med en fantastisk beliggenhed centralt i...

Upgrade
Poolen

Steung Siem Reap Hotel

Steung Siem Reap Hotel ligger i det franske kvarter - en helt fantastisk beliggenhed tæt ved...

Upgradefra 415,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Victoria Angkor Resort & Spa

Victoria Angkor Resort & Spa er et smukt 5* hotel i skønne omgivelser med store damme og...

Upgrade

Frangipani Villa Hotel

Frangipani Villa Hotel er et rigtig godt sted tæt ved floden og restauranterne på Pub. Street –...

Alle hoteller

Grand Sihanoukville Hotel

Grand Sihanoukville Hotel

Grand Sihanoukville Hotel er et dejligt hotel, som ligger 10 minutters gang fra bymidten og 5...

Upgradefra 359,- kr.pr. personpr. dag
Poolen

Tamu Eat & Sleep

Tamu Eat & Sleep er et lækkert hotel, der ligger i en dejlig have helt ned til Otres...

Upgradefra 278,- kr.pr. personpr. dag
Naia Otres Beach Resort

Naia Otres Beach Resort

Naia Otres Beach Resort er et rigtig dejligt hotel, som ligger i den ene ende af Otres II Beach...

Upgrade

Mary Beach Hotel

Mary Beach Hotel er et stort og nyt hotel, der ligger lige i den ene ende af Otres Beach II, og...

Kort

Her kan du se et kort over rejsen og læse en beskrivelse af alle de byer, som du kommer til på denne rejse til vietnam, cambodia. Vi har selvfølgelig mange flere byer, du kan opleve. Se alle vores byer i Vietnam og Cambodia.

Hanoi

105.834088
21.027843

Mai Chau

105.077834
20.655059

Hanoi

105.834088
21.027843

Halong Bay

107.145139
20.909862

Dong Hoi

106.600755
17.464218

Hue

107.564906
16.449359

Hoi An

108.338282
15.879748

Ho Chi Minh City

106.649008
10.829029

Ben Tre (Mekong)

106.366116
10.256853

Chau Doc (Mekong)

105.082027
10.682131

Phnom Penh

104.904263
11.555147

Siem Reap

103.843900
13.373117

Sihanoukville

103.523347
10.625521

Priser

Afrejse i følgende periode
Flyselskab
Voksen
Børn u/12 år
Rejsetilbud
Afrejse i følgende periode 07 nov 2017 - 14 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.790,-
Børn u/12 år fra 21.690,-
Afrejse i følgende periode 20 dec 2017 - 29 dec 2017
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 21.590,-
Børn u/12 år fra 20.790,-
Afrejse i følgende periode 31 dec 2017 - 02 jan 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 24.290,-
Børn u/12 år fra 23.190,-
Afrejse i følgende periode 03 jan 2018 - 08 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.990,-
Børn u/12 år fra 21.890,-
Afrejse i følgende periode 09 feb 2018 - 23 feb 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.990,-
Børn u/12 år fra 22.890,-
Afrejse i følgende periode 24 feb 2018 - 26 jun 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 22.890,-
Børn u/12 år fra 21.790,-
Afrejse i følgende periode 28 jun 2018 - 28 jul 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.890,-
Børn u/12 år fra 22.490,-
Afrejse i følgende periode 29 jul 2018 - 19 nov 2018
Flyselskab
Qatar Airways
Voksne fra 23.090,-
Børn u/12 år fra 21.990,-
Inkluderet: 

Fly København-Hanoi, Hoi An-Ho Chi Minh City, Siem Reap-Sihanoukville og Phnom Penh-København.
Alle transporter på rejsen.
6 udflugter: 2 udflugter til landsbyer i Mai Chau, udflugt til grotter i Dong Hoi, 1 sejltur og 1 cykeltur i Ben Tre og 1 byrundtur i Chau Doc. 
24 overnatninger: 22 med morgenmad, 1 i nattog mellem Hanoi og Dong Hoi og 1 med helpension på Halong bay.
Tilskud til Rejsegarantifonden.
Prisen er baseret på 2 personer i delt dobbeltværelse.

Ikke inkluderet: 

Visum til indrejse i Vietnam (er påkrævet på rejser på over 15 dages varighed).
Evt. obligatorisk jule-/nytårsmiddag (som kan blive opkrævet op til 14 dage før afrejse).
Evt. afbestillingsforsikring.
Evt. rejseforsikring.
Evt. gebyr for individuel rejse, hvis du ønsker ændringer til rejseplanen (fra 190 kr. per person).

Transport: 

Alle transporter på rejsen er inkluderet. 

Fly København-Hanoi, Hoi An-Ho Chi Minh City, Siem Reap-Sihanoukville og Phnom Penh-København.
Al transport mellem lufthavne, stationer og hoteller med bil/minibus.
Transport Hanoi-Mai Chau-Hanoi, Dong Hoi-Hue-Hoi An, Ho Chi Minh City-Ben Tre (Mekong), Phnom Penh-Siem Reap og Sihanoukville-Phnom Penh foregår med bil eller minibus.
Transport Hanoi-Dong Hoi med nattog.
Båd mellem Chau Doc og Phnom Penh. 
Cruise i Halong Bay og transporten i Mekong foregår (naturligvis) ombord på en båd