Cambodia

Halvdagstur til landsby på cykel

Gå tilbage

Halvdagstur til landsby på cykel

Tag på en halvdags cykeltur, og udforsk det smukke område omkring Battambang med en guide.

Størstedelen af befolkningen i Cambodia bor i landdistrikterne, og på denne tur oplever du, hvordan de bor og arbejder. Et landsbybesøg i Cambodia er et spændende møde med en hverdag, hvor dagligdagen går med at dyrke jorden med okse og hakke under den brændende sol, som de har gjort det i flere generationer.

Cykelturen går ud til en mindre landsby, der ligger ude i et af landdistrikterne, og her skal du besøge flere cambodianske familier, deltage i landsbyens aktiviteter, og du skal også spise en velsmagende frokost hjemme ved en af landbyens familier. I landsbyen producerer de rispapir, tørrede bananer, risvin og sticky rice – der er lige som navnet siger, ris der klæber (ikke kun til hinanden, men også til din gaffel) – og som er meget populært overalt i Asien! Det er imponerende at opleve, hvordan cambodianerne laver disse produkter uden brug af moderne maskiner. Du er tilbage på dit hotel omkring middagstid. 

Billeder

1 ud af 3
Oplevelser i Cambodia
1 ud af 3
Oplevelser i Cambodia
1 ud af 3
Oplevelser i Cambodia