Bjergtinder og saltørken
Turen starter om formiddagen fra Purmamarca og går gennem flotte landskaber op i over 4.000 meters højde. Vejen går zigzag på bjergsiderne, og udsigterne bliver bare smukkere og smukkere.
Du besøger Salines Grande, der er kendt som den store hvide ørken. Det er et helt vildt sted, med en kridhvid ørken af salt og vand, så langt øjet rækker. Hvis der er vand, spejler landskabet og himlen sig i den spejlblanke overflade, og det er næsten ikke til at se, hvornår vandet slutter, og himlen begynder. Saltet er så hvidt, at lyset skærer i øjenen, så husk solcreme og solbriller. Du kan også dyppe dig i en lagune ”Ojito del Salar” (imod ekstra betaling), så tag også badetøjet med. Efter halvanden times tid går turen tilbage til Purmamarca igen, hvor du ankommer midt på eftermiddagen.