C&C Travels Tryghedsgaranti

C&C Travels Tryghedsgaranti – bestil din rejse med ro i maven

Når du bestiller en stor rejse, skal du kunne glæde dig til den – ikke bekymre dig om alt det, der kan ske inden eller undervejs.

For os handler tryghed om noget helt enkelt: at du ved, hvem du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp. At der er styr på det praktiske. Og at du ikke står alene, hvis noget undervejs ikke går som planlagt.

Derfor får du C&C Travels Tryghedsgaranti med, når du bestiller en rejse hos os.

Det betyder, at prisen på din rejse ligger fast, når du har booket, at du er økonomisk sikret, hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål, og at du har erfarne rejseeksperter i ryggen både før, under og efter rejsen.

For os handler tryghed om noget helt enkelt: at du ved, hvem du skal kontakte, hvis du har brug for hjælp. At der er styr på det praktiske. Og at du ikke står alene, hvis noget undervejs ikke går som planlagt.

 

Med C&C Travels Tryghedsgaranti får du:

✓ Fast pris
Ingen prisstigninger eller uventede ekstraregninger på den rejse, du har bestilt. Når du har booket, er prisen fast uanset hvad. Også hvis verden ændrer sig.

✓ Fuld refundering
Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål, og din rejse derfor må aflyses, får du dine penge retur.

✓ Pengene retur senest 14 dage efter aflysning
Du skal ikke vente unødigt på at få dine penge tilbage.

✓ Fuld dækning gennem Pakkerejseloven
Din pakkerejse er omfattet af den lovpligtige beskyttelse.

✓ Fast rejsekonsulent
Du har en personlig rejseekspert, som kender din rejse og kan hjælpe dig hele vejen, både før, under og efter rejsen.

✓ 24 timers nødtelefon
Hjælp 24 timer i døgnet på din rejse. Hvis der opstår en akut situation undervejs, kan du få fat i os døgnet rundt.

✓ Hjælp hvis planerne ændrer sig
Flyaflysninger, ændringer på destinationen eller andre uforudsete situationer? Vi hjælper med at finde en løsning.

 

1. Fast pris – ingen prisstigninger efter booking

Når du har bestilt din rejse, ligger prisen fast.

Du skal ikke booke en rejse hos os og bagefter være nervøs for, om prisen pludselig stiger.

Derfor hæver vi ikke prisen på den rejse, du allerede har bestilt, hvis vores omkostninger efterfølgende stiger.

Det gælder eksempelvis, hvis der efter din booking kommer stigende brændstofpriser, valutakursændringer eller andre prisstigninger, som ellers kunne gøre rejsen dyrere.

Du betaler den aftalte pris. Punktum.

Så ved du, hvad rejsen koster, allerede når du siger ja – og kan bruge tiden på at glæde dig til den.

 

2. Fuld refundering, hvis rejsen må aflyses

Der kan ske ting i verden, som ingen af os er herre over.

Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejser til dit rejsemål, og du derfor har ret til at afbestille din pakkerejse, får du det beløb, du har betalt for rejsen, tilbage.

Og du skal ikke vente i månedsvis på dine penge.

Vi refunderer senest 14 dage efter, at rejsen er aflyst.

Det giver dig økonomisk tryghed allerede fra det øjeblik, du bestiller.

 

3. Din rejse er økonomisk sikret

Når du køber en pakkerejse hos C&C Travel, er du omfattet af reglerne for pakkerejser.

C&C Travel er desuden medlem af Rejsegarantifonden.

Det betyder, at der er lovpligtig beskyttelse af dine betalinger og – når pakkerejsen omfatter transport – din hjemtransport i tilfælde af konkurs eller insolvens.

Den kombination af rejseydelser, du tilbydes, er en pakkerejse, jf. direktiv (EU) 2015/2302.

Det er måske ikke den mest spændende del af din rejse.

Men det er en vigtig del af din tryghed.

 

4. Du har en rejseekspert i ryggen

Tryghed handler ikke kun om penge og paragraffer.

Det handler også om at vide, hvem du skal ringe til, hvis du får brug for hjælp.

Hos C&C Travel får du din egen rejsekonsulent, som kender din rejse.

Vi har selv rejst på vores destinationer. Vi kender områderne, hotellerne og oplevelserne, og vi bruger den erfaring, når vi sammensætter din rejse.

Det betyder også, at du ikke bliver overladt til dig selv, når rejsen først er bestilt.

Har du spørgsmål inden afrejse, hjælper vi.

Og opstår der problemer undervejs, hjælper vi også.

 

5. Hjælp 24 timer i døgnet, mens du rejser

De fleste rejser går præcis, som de skal.

Men fly kan blive aflyst. Bagage kan blive forsinket. Vejret kan drille. Der kan opstå sygdom, strejker eller andre uforudsete situationer.

Og når du står på den anden side af jorden, er det rart ikke selv at skulle finde ud af det hele.

Derfor har du adgang til C&C Travels nødtelefon 24 timer i døgnet, mens du er på rejsen.

Hvis der opstår en akut situation, kan du få fat i os.

Du står ikke alene, når du rejser med C&C Travel.

 

6. Vi hjælper dig – både før, under og efter rejsen

Vores ansvar stopper ikke, når din rejse er solgt.

Vi følger med frem mod din afrejse og holder øje med relevante forhold, der kan påvirke din rejse.

Skulle der ske ændringer, som har betydning for din rejse, tager vi hånd om situationen og hjælper med at finde den bedst mulige løsning.

For os er en rejse ikke afsluttet, når den er booket.

Den er først rigtig afsluttet, når du er hjemme igen.

Tryghedspakke C&C Travel

 

Hvad betyder det i praksis?

Tryghed er ikke bare et løfte. Det handler om, hvad der sker, når noget ikke går helt som planlagt.

  • Hvis dit fly bliver aflyst inden afrejse
    Bliver dit fly aflyst mere end 24 timer før afgang, hjælper vi dig med at finde en ny løsning og få resten af rejsen til at hænge sammen. Det kan være nye fly, ændringer i hotel eller tilpasning af transport.
    Bliver flyet aflyst mindre end 24 timer før afgang, eller undervejs mod destinationen, er det som udgangspunkt flyselskabet, der skal finde den alternative løsning. Men vi hjælper selvfølgelig gerne, hvis du har brug for sparring og støtte.
  • Hvis der opstår uro i verden
    Vi har en hel afdeling, der sidder og tager sig af større ændringer, hvis der opstår uroligheder. Det gælder både de gæster, der står og skal afsted, og de gæster, der bliver berørt ude i verden
  • Hvis hotellet eller en del af rejsen ikke lever op til det aftalte
    Så hjælper vi dig med at afklare situationen og finde den bedst mulige løsning sammen med den relevante leverandør.
  • Hvis du bliver syg på rejsen
    Så er det din rejseforsikring, der skal dække sygdom, behandling, hospitalsindlæggelse, hjemtransport eller afbestilling. Vi hjælper med det praktiske, dokumentation og dialog om næste skridt.

 

38 års erfaring giver ekstra ro i maven

Vi har sendt rejsende ud i verden i mere end 38 år.

I den tid har vi oplevet lidt af hvert. Fly, der ikke lettede. Vejr, der ikke gjorde som forventet. Strejker. Ændrede rejsevejledninger. Folk der blev syge inden afrejse. Og alle de små og store ting, som indimellem sker, når man rejser langt væk hjemmefra.

Vi kan ikke love, at intet uventet nogensinde sker.

Det vigtigste er, at du ved, hvem der står klar til at hjælpe, hvis det gør. Det er derfor, du får

C&C Travels Tryghedsgaranti.

Så kan du bruge tiden på det vigtigste: At glæde dig til rejsen.

 

Det siger vores gæster:

Når vi spørger vores gæster, hvorfor de vælger at rejse med C&C Travel, er der altid ét ord, der går igen i svarene: tryghed. Trygheden i at få netop de oplevelser du ønsker, og at du bor på et hotel, der passer til dig selv og din familie. Trygheden i at alt det praktiske fungerer – at hotellet er booket, at chaufføren står i lufthavnen og at båden ligger klar i havnen. Trygheden i at vide, at du kan ringe til os 24 timer i døgnet, skulle der opstå problemer som fx sygdom eller andet på rejsen.

Derfor har vi 4,8 stjerner på TrustPilot.

Læs fem tilbagemeldinger fra vores gæster:

 

 

 

Tryghedspakke C&C Travel
Tryghedspakke C&C Travel
Tryghedspakke C&C Travel
Tryghedspakke C&C Travel
Tryghedspakke C&C Travel

FAQ – C&C Travel’s tryghedspakke

Her finder du de oftest stillede spørgsmål fra vores gæster.

Læs mere

Rejs med ro i maven

Når du rejser med C&C Travel, får du ikke bare en skræddersyet rejse. Du får også en erfaren partner, som er med dig hele vejen.

Det er det, vi mener med tryghed.

Hvorfor rejse med os?