Operation Julepakke
Operation Julepakke
C&C Hjælpeprogrammer udfører hvert år en stor uddeling til fattige familier. Uddelingen består af pakker af madvarer, legetøj og andre fornødenheder samt af form for mere langsigtet støtte som fx geder eller både. Dette har vi valgt at kalde Operation Julepakke.
Operation Julepakke lanceres hvert år i november måned, og alle C&C Travels gæster og venner bliver inviteret til at deltage med en julepakke og en ged, gris eller andet, som vi har valgt at uddele det år.
Alle C&C Hjælpeprogrammers medlemmer er automatisk med i Operation Julepakke, da det årlige medlemskab på 275 kr. går direkte til en julepakke. En julepakker koster 275 kr., og beløbet går ubeskåret til indholdet af julepakken. Det vil sige, at hver familie får madvarer og fornødenheder for en værdi af 275 kr.
I 2025 rejser vi til det helt nordøstlige hjørne af Cagayan-provinsen – et områder, der er blevet overset af andre hjælpeorganisationerne. Læs mere og støt årets Operation Julepakke her.
Operation Julepakke 2025 i Filippinerne
Årets Operation Julepakke foregik i Cagayan i den nordlige del af Filippinerne. Området havde været hårdt ramt af gentagne tyfoner, og alle steder vores hold kom frem, var behovet stort. Marker var oversvømmede, floder løb over deres bredder, og der, hvor der tidligere var risplanter, var der nu bare vand. Så det blev en af de hårdeste Operation Julepakke nogensinde, men også den mest omfattende. Vi slog alle rekorder, og til trods for regn, mudder og nedbrudte lastbiler uddelte vi 257 pakker med grøntsagsfrø, 343 geder og hele 787 julepakker. I alt nåede vi ud til over 7.000 fattige mennesker.
Vores team bestod af Aileene fra C&Cs kontor i Manila, AJ, der leder vores mangroveprojekt i Palawan, foreningsmedlemmer Jan og Lars samt C&C Travel medarbejdere Camilla, Nicolaj og Steffen. Her er lidt af holdets erindringer:
Da vi stoppede i vejsiden og begyndte at trække legetøj ned fra lastbilen, strømmede folk til. Der kom en helt elektrisk stemning i den lille flække, og for at få alle med, gik vi også ud mellem husene med ris og madvarer i armene. Vi mødte en mand, der førte os hen til hans hus, ja egentlig var det bare et læskur, han selv havde sat sammen af strå og træ og med jord som gulvtæppe. Hans øjne lyste op af taknemmelighed, da han forstod, at risen og madvarerne var hans.
Tilbage ved lastbilen delte vi legetøj ud. Børnene nærmest skreg af glæde, når de modtog deres bold, dukke eller bamse. De gik helt i stå for at beundre deres nye stykke legetøj, inden de pilede afsted for at lege med det. Oplevelsen gav gåsehud på trods af varmen.
Læs mere i denne blog.
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har over 35 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
CO2-kompensation
Vi tager ansvar, og vi kompenserer for det CO2, vi udleder på vores flyrejser
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven
















