Få hentet dine kufferter hjemme hos dig selv
Få hentet din bagage hjemme med VALiZO
Lad kufferten tage i lufthavnen før dig
Kufferten er pakket, passet ligger klar, og ferien venter. Men først skal bagagen ned ad trapperne, ind i bilen eller toget, gennem lufthavnen og hen til check-in. Det kan du faktisk slippe for.
Vi samarbejder med VALiZO, som kan hente din bagage hjemme hos dig og checke den ind for dig. Når du senere kommer til Københavns Lufthavn, har du kun håndbagagen at holde styr på og kan gå direkte til sikkerhedskontrollen. Det er især rart, hvis du rejser med flere kufferter, børn eller bare synes, at ferien gerne må begynde med lidt mindre slæb.
Sådan fungerer det ved udrejsen
Du bestiller selv bagageafhentningen hos VALiZO. De kommer hjem til dig og checker din bagage ind på din adresse. Samtidig får du dit boardingkort og din bagagekvittering.
VALiZO tager derefter bagagen med til Københavns Lufthavn og afleverer den til flyselskabet. Når det bliver din tur til at tage afsted, skal du altså ikke forbi bagageindleveringen. Tag håndbagagen over skulderen, og gå direkte mod sikkerhedskontrollen.
Du får besked om tidspunktet for afhentningen to dage inden afrejse, så du ved, hvornår VALiZO kommer forbi.
Og hvad med hjemrejsen?
Hvis du også gerne vil slippe for at vente ved bagagebåndet efter en lang flyvetur, tilbyder VALiZO hjemtransport af bagagen.
Inden hjemrejsen får du et link, hvor du uploader et billede af dine bagagetags. Når du lander i København, kan du gå fra flyet og videre hjem, mens VALiZO tager sig af kufferterne og afleverer dem på din adresse.
Hvornår bagagen kommer hjem til dig, afhænger blandt andet af, hvornår dit fly lander.
Hvorfor er VALiZO smart?
Først og fremmest sparer du tid – i begge ender af rejsen.
- På udrejsen checker VALiZO din bagage ind hjemme hos dig. Det betyder, at du ikke skal stå i kø for at aflevere kufferten i lufthavnen. Når du ankommer til Københavns Lufthavn, kan du gå direkte mod sikkerhedskontrollen med din håndbagage.
- På hjemrejsen slipper du også for ventetiden ved bagagebåndet. Det kan nemt tage en halv time, før kufferterne triller ud – og nogle gange længere. Med VALiZO kan du i stedet gå direkte ud af lufthavnen og hjem. Din bagage følger efter og bliver leveret på din adresse.
- Du kan også spare penge på turen til og fra lufthavnen. Har du flere eller store kufferter med, ender du måske med at bestille en stor taxa for at få plads til det hele. Eller også må du tage bilen og betale for at have bilen stående i lufthavnen, mens du er væk. Uden kufferterne kan du i stedet hoppe på toget, metroen eller bussen. Så sparer du pengene på taxaen – og de penge kan jo passende være med til at betale for VALiZO.
Kort sagt: Mindre ventetid, mindre slæb og måske også en billigere tur til og fra lufthavnen.
Hvad koster det?
Prisen starter fra 395 kr. pr. opsamling og inkluderer op til fire personer og fire stykker bagage. Den præcise pris afhænger blandt andet af dit postnummer.
Har du mere bagage eller større ting som eksempelvis en cykel, klapvogn eller golftaske med, kan du tilkøbe det.
Kan du bruge VALiZO?
Bagageafhentning hjemmefra gælder ved afrejse fra Københavns Lufthavn og tilbydes på Sjælland samt Lolland-Falster. Muligheden afhænger også af, hvilket flyselskab du rejser med.
VALiZO samarbejder blandt andet med SAS, KLM, Lufthansa, Air France, Singapore Airlines, Austrian, Swiss og Atlantic Airways.
Hjemtransport af bagagen har andre betingelser end afhentning ved udrejsen, så vi anbefaler, at du tjekker mulighederne for netop din rejse direkte hos VALiZO.
Rabat til dig, der rejser med C&C Travel
Når du bestiller bagageafhentning hos VALiZO, får du som C&C Travel-gæst 39,50 kr. i rabat. Brug rabatkoden C&CTravel, når du bestiller.
VALiZO spørger også, hvor din rejse er købt. Her må du meget gerne skrive C&C Travel.
Klar til lidt mindre kuffertslæb?
VALiZO er et tilvalg til din rejse, og du bestiller og betaler servicen direkte hos dem.
Bestil bagageafhentning hos VALiZO
Hvorfor rejse med os?
Erfaring
Vi har 38 års erfaring, og vi har rejst i hele verden
Skræddersyet
Vi skræddersyr din rejse præcis efter dine ønsker
Mangrove-plantning
Vi planter 17 mangrover pr. rejsende. I deres levetid absorberer de CO2 ca. svarende til det dobbelte af en oversøisk flyrejse.
Løbende kontakt
Du kan altid komme i kontakt med os – både før, under og efter rejsen
Praktisk
Vi inkluderer og arrangerer alle fly, hoteller og transporter
Tryghed
Vores rejser er dækket af Rejsegarantifonden og Pakkerejseloven




