Habana Libre Hotel

Habana Libre Hotel er et stort og lidt kedeligt hotel, der ligger i hyggelige omgivelser mindre end 10 minutters kørsel fra den gamle bydel. Du bor på et flot værelse med gode faciliteter, og her er wifi imod betaling. Bygningen har 25 etager, og der er flot udsigt fra de øvre etager. Her er flere forskellige restauranter og en dejlig udendørs pool på taget. Hotellet har en lidt sjov historie, for det blev oprindeligt bygget som et Hilton hotel og stod færdig ca. to måneder før revolutionen. Da revolutionen kom, overtog Fidel Castro hotellet som sin base, og på 16. etage er hans kontor stadig bevaret – hvis du spørger pænt, kan du være heldig at få lov at se det.