The Strand Cruise

The Strand Cruise sejler på Irrawaddy floden og er en super lækker båd – ja, faktisk nærmest et flydende hotel! Overalt er indretningen virkelig smuk, ikke mindst i kahytterne, der er indrettet i teaktræ og grønt. Her har du både aircondition, wifi, kæmpestore vinduer med fransk altan og en udsigt, du aldrig vil glemme, TV, skrivebord og butler døgnet rundt! På båden er en skøn pool omgivet af liggestole og loungesenge, hvor du rigtig kan dase og plaske rundt, og du kan også nyde udsigten ud over Burmas landskaber fra soldækket, der er indrettet med bløde, hvide sofaer. Smag den udsøgte mad i restauranten, nip til lækker vin, se solnedgangen over floden og bestil måske en massage – uanset hvad du vælger, er servicen i top.