Rejser til Pecatu
Pecatu er et dejligt strandområde på det sydvestlige Bali. Her ligger små, isolerede strande beskyttet af kalkstensklipper på idyllisk vis i små bugte. Selvom området mest består af klipper, er det også kendt som et surferparadis på grund af de gode bølger.
Paragliding er også populært i områder, fordi klipperne er gode at springe ud fra og få luft under ”vingerne” – og det smukke landskab gør sig altså godt fra luften. Bare rolig, du behøver ikke at være en vovehals for at besøge området, du kan også bare slappe af på en af de fine strande. Eller måske skal du på udflugt til det fine Uluwatu tempel, som ligger på et kæmpe, forrevet klippefremspring og er et af de ældste templer på Bali. Heroppefra kan du se de mange surfere, som kaster sig rundt i vandet nedenfor.