Hotel - Bali - Senggigi
Rejser til Senggigi
Senggigi på Lombok er kendt for sine brede vestvendte, fredfyldte strande. Der ligger masser af dejlige hoteller langs den hvide strand og indbyder solbadende turister til at søge afslapning på en af de mange liggestole. Vandet er roligt, for bølgerne er slet ikke så vilde som syd på. Her er glimrende muligheder for snorkling og dykning - se koraller i regnbuens farver og stimer af farverige fisk på helt lavt vand.
Hvis kulturen skal opleves, er der flere forskellige steder tæt på Senggigi, som er et besøg værd. Cirka to kilometer fra Senggigi ligger Paru Batu Bolong, et hindu tempel på spidsen af næsset. Et andet meget specielt område er Narmada Water Park, som både har et helligt hindutempel, fantastisk flotte haver, smukke hellige søer og sågar også en ungdommens kilde! Drik af den, og du får efter sigende et langt liv. Dette fantastiske sted har en helt speciel stemning og er med til at skabe en indre ro.