Ubud Village Hotel
Ubud Village Hotel er et skønt hotel, der ligger lige ud til Monkey Forest Road. Stedets ejere lægger stor vægt på bæredygtighed, og derfor kommer både materialer og personale fra lokalområdet.
Store dele af hotellets område er dækket med træer og sjældne planter, så du mærker Balis natur helt tæt på. Dit værelse er indrettet i klassisk balinesisk stil med flotte marmorgulve og balinesisk inspireret udsmykning.
Slap af ved poolen, snup en yogaklasse eller kobl helt fra i hotellets spa. Med 4 restauranter har du rig mulighed for at forkæle ganen med lidt af hvert! På hotellets dejlige tagterrasse er der gratid afternoon tea, som du kan nyde med udsigt over grønne Ubud.
Tag en tur til Monkey Forest og mød de flabede aber - den ligger kun 5 minutters gang fra hotellet.