Hotel - Cambodia - Kirirom Nationalpark
Rejser til Kirirom Nationalpark
Kirirom Nationalpark ligger smukt på Kirirom bjerget 120 kilometer sydvest for Phnom Penh. Navnet Kirirom betyder ”muntert bjerg”, og det var Kong Monivong, der gav bjerget det finurlige navn i 1930’erne. I det hele taget har den skønne nationalpark altid været populær hos de rige og de kongelige, og selveste Kong Sihanouk brugte parken som tilflugtssted. Og her er da også virkelig dejligt! Nåletræerne og vilde orkideer vokser side om side i den frodige jungle, og spændende fugle flyver over hovedet på dig!
Du kan vandre eller cykle rundt i nationalparken og se de små pagoder, det kongelige skattekammer og det gamle palads, som ligger omgivet af smuk natur, eller du kan tage til et af de utallige flotte vandfald.