Cambodia

Kampong Chhnang

Gå tilbage

Rejser til Kampong Chhnang

Kampong Chhnang er en charmerende og søvnig lille havn ud til Tonle Sap-floden. Her bor folk i pælehuse langs vandet, og byens ”vandgader” er et helt særligt syn.

En af de største attraktioner i Kampong Chhnang er de flydende landsbyer, som ligger langs Tonle Sap-floden. Her kan du se, hvordan folk bor og arbejder på vandet og få et indblik i deres dagligdag. Du kan også besøge et af de mange flydende markeder og købe frisk fisk og andre lokale produkter.

Kampong Chhnang er kendt for sine dygtige kunsthåndværkere, som skaber smukke keramikprodukter. Direkte oversat betyder Kampong Chhnang “potte-havnen”, og du kan da virkelig også købe mange flotte potter her! Se, hvordan de bliver drejet i ler på nogle af værkstederne og nyd byens traditionelle stemning. Her bor Khmer-folket. Mange af dem arbejder i rismarkerne eller fisker på floden, og det er da også lertøj, fisk og ris, som er byens største indtjeningskilde.

I byen finder du ikke det store barliv – højest et par karaokebarer. Livet på vandet leves på traditionel vis. Børn bader i floden, kvinderne vasker tøj, og bådene handler med hinanden. Det er livet og stemningen, du er her for at opleve.

Ingen rejse til Kampong Chhnang er komplet uden at prøve den lokale mad. Byen er kendt for sine lækre og autentiske retter, der ofte indeholder frisk fisk og skaldyr fra floden. Du kan besøge et af de mange gadekøkkener eller byens restauranter og smage på de forskellige specialiteter.

Kampong Chhnang har da også kulturelle seværdigheder såsom templer og pagoder. Besøg fx det smukke Wat Kampong Tralach Leu, som er et af de største templer i området. Her kan du beundre den fine arkitektur og de smukke udsmykninger. Der findes sågar en flydende pagode!

Rundt omkring byen ligger rismarker og bakkede landskaber, som du kan udforske, hvis du vil ud af byen.

Billeder

1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia
1 ud af 8
Rejser til Kampong Chhnang - Tonle Sap - i Cambodia

Hoteller i Kampong Chhnang

Flere hoteller i Kampong Chhnang