BeachWalk Koh Rong
BeachWalk Koh Rong er et skønt strandresort, der ligger på øen Koh Rong. Her er du omringet af kokospalmer og turkisblåt vand og kan nyde ø-livet i fulde drag.
Du bor på et dejligt lyst værelse, med din egen lille terasse, hvor du kan sidde og nyde lyden af bølgerne og udsigten til resortets frodige have. Værelset har alt hvad du har brug for. Det er indrettet med smukke træmøbler og dekorationer fra lokale kunsthåndværkere. Du har en dejlig seng at sove i, aircondition til de varme nætter, en åben udendørs bruser og selvfølgelig gratis wifi.
Hvis du bliver træt af saltvand, så har hotellet også et dejligt poolområde, hvor du kan tage en forfriskende dukkert eller læne dig tilbage i en liggestol, med en kølig drink fra poolbaren.
Start dagen med en dejlig morgenmad, hvor du får både friske tropiske frugter og forskellige varme og kolde retter. Hvis sulten melder sig senere, kan du glæde dig til at spise i restauranten, hvor de laver lækker mad, som er tilberedt med lokale råvarer.
Du kommer ikke til at kede dig, for her er både en minigolfbane og et lille træningsområde, hvis du vil være aktiv. Du kan også slænge dig i en hængekøje eller forkæle dig selv med en behandling i spaområdet. Og så kan du selvfølgelig gå dejlige ture langs den hvide sandstrand og se de fantastiske solnedgange.
Det venlige personale, står altid klar til at hjælpe dig med hvad du har brug for.