Heldags cykeltur ved Angkor Wat
Efter morgenmaden mødes du med guiderne, inden du cykler afsted. Det er fantastisk at cykle rundt mellem de smukke templer, for du kommer meget længere rundt, end hvis du går, og meget tættere på, end hvis du kører i bil.
Du stopper ved Ta Prohm templet som det første, hvor du skal se, hvordan templet er blevet helt opslugt af naturen. De bemærkelsesværdige stenbygninger er overgroet af rødder og grene og ser helt uhyggelige og eventyrlige ud.
Bagefter stopper du ved Angkor Thom komplekset, hvor du ser de fantastiske udsmykkede indgange dekoreret med guder og dæmoner. Du ser selvfølgelig også den berømte Terrace of the Elephants, Terrace of the Leper King og Bayon Templet med de smilende ansigter.
Senere besøger du berømte Angkor Wat, som blev bygget i starten af 1100-tallet. Se den flotte udsmykning og de mange tusinde Apsara dansere, som templet er dekoreret med – et helt specielt sted.
Turen foregår i et roligt tempo udenom de befærdede veje. Du kører ca. 30 km af flade, små stier.