Cambodia

Pælehuse i Kampong Khleang og bådtur på Tonle Sap søen

Gå tilbage

Pælehuse i Kampong Khleang og bådtur på Tonle Sap søen

Du bliver hentet på dit hotel efter morgenmaden og kører en times tid til Kampong Khleang. Undervejs besøger du det lokale marked "Phsar Thnal Chek", som er fyldt med boder der sælger grøntsager, krydderurter og farverige frugter. 

Når du ankommer til Kampong Khleang ser du de spektakulære traditionelle træhuse, der er hævet 10 meter over vandet på høje pæle. I regntiden ser pælehusene ud til at flyde på overfladen af søen og i den tørre sæson står de højt over de blotlagte oversvømmelsesområder. Guiden fortæller om byens historie og de lokales levemåde. 

Du besøger en lokal familie, hvor du spiser frokost og har mulighed for at hjælpe med at lave mad, samtidig med, at du lærer om det khmeriske køkken. Nyd din frokost på terrassen og lær om livet i fiskersamfundet.

Når du har spist frokost, tager du på bådtur på Tonle Sap søen, hvor du får en malerisk udsigt over de flydende huse og lokalbefolkningens dagligliv. 

Efter en skøn dag fyldt med oplevelser bliver du kørt tilbage til dit hotel.

Billeder

1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap
1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap
1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap
1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap
1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap
1 ud af 6
Cambodia - Kampong Khleang - Tonle Sap