Filippinerne

Masbate

Rejser til Masbate

Masbate er en meget lokal ø langt fra de gængse turistruter. Her er bakker og små bjerge, marker og tyk, tyk jungle. Infrastrukturen er ikke særlig udviklet, og her er næsten ingen turister. Her får du virkelig en autentisk oplevelse af Filippinerne og møder verdens måske sødeste mennesker. På disse egne er folk fattige og lever af enten fiskeri eller landbrug – de dyrker majs, ris og rodfrugter. På din vej rundt på øen møder du mange blikskure og huse lavet af bambus.  

Masbate City er hovedbyen på øen, og der hvor den lille lufthavn ligger. I byens centrum finder du en håndfuld gader med små og mellemstore butikker, gadekøkkener, et par enkelte supermarkeder og en McDonald’s. I byen vrimler der med knallerter, og den lokale taxaform er selvfølgelig en knallert med en lille overdækket sidevogn, og dem er der også mange af.

Du bor ud til stranden Palani White Beach på øens sydvestlige tip. Palani er en søvnig landsby, og stranden ligner til forveksling White Beach på Boracay – bare uden alle turisterne. Den er bred og ser nærmest ud til at fortsætte ud i det uendelig. Sandet er kridhvidt, vandet er roligt og krystalklart, og rækkevis af grønne palmer svajer i vinden. Stranden er enormt børnevenlig og lavvandet

C&C Travel har et særligt forhold til Masbate, fordi vi i flere år har afholdt vores Operation Julepakke her og har store projekter, hvor vi har plantet både mangrover og kokospalmer. Mangroverne er vores nyeste projekt, og de fleste er blevet plantet i Bahutan, der ligger inde i en lille bugt, hvor mangroverne kan vokse støt. Her har lokalbefolkningen allerede set, hvad mangrover kan gøre, da fiskelivet i området florerer. Du kan besøge vores projekter, hvis du har lyst. 

Billeder

Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne