Filippinerne

Talacanen Island

Gå tilbage

Rejser til Talacanen Island

Talacanen Island med Floral Island Resort er en privatø i Palawans Tay Tay-bugt, og det er et sted, der først for nylig er kommet på folks læber. Øen har du nærmest for dig selv, og du bor for foden af de rå klippevægge ud til den snehvide strand med pulverblødt sand og krystalklart vand. Lige ud for stranden ligger det smukke koralrev og venter på at blive udforsket.

På øen kan du rigtig komme ned i gear og nyde roen og den smukke strand, få dejlig massage og spise god mad på restauranten. Prøv en privat stearinlysmiddag på stranden og nyd den romantiske stemning med fødderne begravet i det bløde sand.

Om dagen kan du iføre dig snorkelmasken og møde havlivet ud for kysten eller leje en kajak og sejle rundt om øen på mindre end en halv time. Vil du lidt længere væk, så hyr en bangkabåd og sejl rundt i bugten blandt de grønne kalkstensklipper og små paradisøer. 

Billeder

Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne