Filippinerne

Diniview Villa Resort

Gå tilbage
#Dejlig pool
#Fantastisk dykning og snorkling
#Prøv kræfter med windsurfing
#Rolig strand med turkisblåt vand
#Snorkling
#Svøm med havskildpadder
#Udsigt
#Vanddispenser med rent drikkevand

Diniview Villa Resort

Diniview Villa Resort er et lille, hyggeligt resort, der ligger på øen Boracay, gemt på en bjergskråning mellem Diniwid Beach og den populære White Beach. Her bor du blandt grønne træer med en skøn udsigt over det turkisblå hav.

Resortet består af kun otte private villaer, så her er god plads til at trække sig tilbage og nyde ferien i dit eget tempo. Villaerne er rummelige med egen stue og køkken. I køkkenet har du blandt andet en vanddispenser med både koldt og varmt, renset drikkevand, så det er nemt at fylde drikkedunken eller lave dig en varm kop kaffe. Et af villaens hyggeligste steder er verandaen, hvor du kan slå dig ned og nyde udsigten og de grønne omgivelser. Villaerne har desuden aircondition og wifi.

Når du trænger til en dukkert, så hop i hotellets dejlige pool og nyd en stille stund på solsengen med udsigt til havet. Foretrækker du sand mellem tæerne, har resortet sin egen gangsti ned til Diniwid Beach, som du når på under fem minutter. Turen går via trapper, så Diniview passer bedst til dig, der er godt gående. Her finder du en rolig strand og små spisesteder.

Vil du have lidt mere liv, kan du fortsætte til White Beach. Her finder du flere restauranter, butikker og spaer. Og har du mod på at komme på vandet, kan du prøve kræfter med windsurfing eller dykke ned under overfladen, hvor farverige fisk svømmer mellem korallerne. Er du heldig, får du måske også øje på en havskildpadde.

A/C
Balkon
Fitness
Dykning
Windsurfing
Lille hotel
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi