Filippinerne

Feliz Hotel Boracay

Gå tilbage
#Centralt
#Elegant og hyggelig atmosfære
#Lækker tagterrasse
#Nyd lækre cocktails
#Sødt personale
#Udsigt til smukke solnedgange
#Øliv

Feliz Hotel Boracay

Feliz Hotel er et stort og flot hotel, der ligger centralt på Boracay og er en skøn base for dig, der vil kombinere den livlige ø-stemning med en elegant og hyggelig atmosfære. Herfra kan du opleve øens hvide sandstrande og turkisblå hav.

Dit rummelige værelse er elegant indrettet med varme detaljer, der giver en hyggelig stemning. Start dagen med en kop kaffe eller te på værelset, eller læn dig tilbage efter en dag på stranden med gratis wifi og en drink fra minibaren. Har du brug for lidt ekstra, er roomservice tilgængelig døgnet rundt.

På hotellets tagterrasse kan du tage en forfriskende dukkert i swimmingpoolen og nyde solens stråler. Du kan også lægge vejen forbi fitnesscenteret eller forkæle dig selv med en afslappende stund i spaen.

Når sulten melder sig, kan du besøge La Plaza og smage på spanske favoritter som paella, ceviche og churros, lavet af friske, lokale råvarer. På tagterrassen hos Buenavista kan du sætte dig til rette med god mad og nyde udsigten til Boracays smukke solnedgang, mens en lækker cocktail gør aftenen lidt ekstra hyggelig.

A/C
Balkon
Fitness
Mellemstort hotel
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi