Sea Cocoon Hotel
Sea Cocoon Hotel er et hyggeligt hotel med en rigtig god beliggenhed midt i byen. Her har du butikker, restauranter og festlige barer inden for gåafstand, og stranden ligger næsten lige om hjørnet.
Værelserne er pæne, rene og rummelige med blandt andet aircondition, tv og wifi. Der er ikke elevator på hotellet, så det er værd at være opmærksom på, hvis du har svært ved trapper.
Den centrale beliggenhed betyder også, at du kan opleve lidt bystøj, især på værelserne ud mod vejen. Til gengæld får du et venligt og opmærksomt personale, og ejeren Eric gør sit for, at du føler dig hjemme. Hils også på de kære Chow Chow hunde - de kan kun få dig til at smile!
Morgenmaden er både god og rigelig med blandt andet varme retter, frisk frugt, brød, æg og vafler. Efter en varm dag i byen kan du køle ned i den lille pool eller slå dig ned på en af solsengene med en forfriskende drink.




