Filippinerne

Dolphin House

Dolphin House

Dolphin House Resort er et lille paradis, som ligger uforstyrret og fredeligt lige ned til vandet og omgivet af en smuk, tropisk have (vær opmærksom på, at her ikke er nogen strand). Du vil straks føle dig godt tilpas hos ejeren Rudy, som oprindeligt er fra Luxembourg, og hans ansatte som er virkelig søde. Ude på havet lige uden for hotellet er der et koralrev, så du kan snorkle rundt i timevis og beundre livet under vandet. Du bor i gode, rummelige værelser indrettet med bambusmøbler, og du har aircondition, sikkerhedsboks, minibar og gratis wi-fi (når det ellers virker). Bor du i et standardværelse, har du adgang til en fælles dejlig terrasse med udsigt til det skønne poolområde og de tropiske omgivelser. Bor du i deluxe værelse, har du egen terasse, fint omkranset af de grønne omgivelser. Hvis du ikke har prøvet at dykke før, så kan du lære det gennem hotellets eget dykkercenter. Har du mere lyst til at være aktiv over havets overflade, så tag et slag tennis, basketball, billard eller bordtennis. Resortet lægger stor vægt på miljøet. Det ser du især i deres affaldssortering og deres store indsats for at beskytte koralrevet. På restauranten kan du spise fremragende mad med en skøn udsigt ud over vandet, og morgenmaden er også rigtig god! 

Aircondition
Basketball
Dykning
Tennis
Balkon
Familieværelser
Fitnessfaciliteter
Lille hotel
Børnepool
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi

Billeder

Dolphin House
Poolområdet og frodig have
Rejser til Filippinerne - Dolphin House
Værelsesbygningen udefra
Et af de gode værelser
Et kig ud i haven