Gaya Island Resort
Gaya Island Resort er et smukt og lækkert resort, som ligger lige ud til stranden på Gaya Islands østkyst. Resortet er stort og ligger isoleret omgivet af regnskov – det eneste andet i området er to andre resorter nogle kilometer væk. Dit værelse er dejlig stort og moderne, og du kan køle af med aircondition, minibar og WiFi, når solen bliver for skarp. Husk dog at låse døren, hvis du ikke vil have besøg af de kække aber fra regnskoven – de er nemlig også vilde med stedet! Slå hjernen helt fra i resortets spa, slap af i den skønne poolbar eller gå en tur langs den lange fine strand – her kan du rigtig slappe af med sand mellem tæerne! På resortet er der flere spændende spisesteder, hvor du kan prøve kræfter med lækker mad, så du skal nok få stillet sulten. Tag også en pause fra det lækre resortliv og gå på oplevelse i den frodige regnskov – personalet vil hellere end gerne hjælpe dig med at finde de bedste steder!