Deco on Forty Four
Deco on Forty Four er et lille, flot hotel placeret midt i den charmerende gamle bydel kun fem minutters gang fra vandet. Hotellet ligger i en smuk Art Deco bygning fra 1930erne, og indretningen af både værelser og fællesarealer er både unik og elegant. Alle de dejlige værelser har aircondition og gode faciliteter - dog er der kun internetadgang i fællesarealerne. Hotellet har en lækker pool og en skøn tagterrasse, hvor du kan slappe efter en lang byvandring.