Riff Hikkaduwa
Riff Hikkaduwa giver dig muligheden for at opleve luksus af højeste klasse. Det store 5-stjernede hotel har en simpel og luksuriøs indretning og madoplevelser ud over det sædvanlige. Hotellet ligger i første række til stranden og har fantastisk havudsigt fra alle værelser. Og hvem kunne ikke nyde sin morgenkaffe eller en aftendrink med den udsigt?
Værelserne er rummelige og har en stilfuld, men simpel indretning. De er udstyret med alle de nødvendige faciliteter, der skal til for, at du får et dejligt ophold. Du får en rigtig lækker morgenmad, aircondition og gratis wifi. Men hvem har brug for internettet i disse fortryllende omgivelser?
Du kan holde dig i form med hotellets træningsfaciliteter. Skal fingermusklerne også holdes ved lige, har hotellet et fint businesscenter. Du kan selvfølgelig også bare koble af med en kropsbehandling i spaområdet - mulighederne er mange. Hotellet huser to restauranter og en lounge bar. Du bestemmer selv, om du vil have lækre japanske specialiteter på tagterrassen, eller om den romantiske restaurant længere nede i hotellet er mere dig. Her får du et alsidigt menukort og smuk udsigt udover havet.
Den luksuriøse, men afslappede stemning går igen hele vejen igennem. Hotellets personale er imødekommende og professionelle, og du føler dig hurtigt hjemme og i trygge hænder. Så du kan fokusere på det, der betyder mest, nemlig at slappe af og nyde din ferie.