Anantaya Resort & Spa
Anantaya Resort & Spa er et skønt hotel, der ligger få meter fra stranden i Pasikudaud mod Det Indiske Ocean. Her er ro, så du kan virkelig komme ned i gear.
Allerede når du træder ind på hotellet, bliver du mødt af en flot udsigt. Hotellets åbne lobby ligger højt placeret, så du har et af hotellets mest imponerede udsigter over det flotte store poolområde, den hvide sandstrand og det blå hav.
Værelserne ligger spredt ud i den flotte have i klaser af større og mindre bygninger. Dit værelse er moderne og flot med træk fra traditionel srilankansk stil, og er indrettet med mørke træmøbler og en stor dejlig seng. Træk gardinerne fra, åbn de store glasdøre og træd ud på din balkon eller terrasse og nyd den friske luft. På værelset har du desuden adgang til wifi og minibar.
Tag et dyp i den store dejlige pool, læg dig på en liggestol under en parasol eller gå en tur over de to små søde broer, der krydser poolen. Svøm hen til hotellets swim up bar og nyd en farverig lokal drink uden at gå op af vandet.
Prøv også deres lækre spa og forkæl dig selv. Vil du hellere have mere gang i den, har hotellet også et fitnesscenter, eller du kan prøve aktiviteter såsom badminton, vandaerobic og dart. Du kommer ikke til at kede dig!
På hotellets hovedrestaurant har du en fantastisk udsigt ud over svajende palmer, sandstranden og havet. Du kan sidde ude og spise din morgenmad, frokost og aftensmad, mens du lytter til fuglefløjten og bølgerne på havet. Drik et glas vin fra hotellets vinkælder og smag traditionelle srilankanske og vestlige retter.
Mød det søde personale. Blandt andet står de to managers Ranga og Sarath klar til at hjælpe. De gør, hvad de kan for, at du får et godt ophold.







