Sri Lanka

Thaproban Pavilion Resort & Spa

Gå tilbage
#Boutique
#Dejlig saltvandspool
#Familie
#Klippekyst
#Kolonitidsstil
#Moderne faciliteter
#Natur
#Par
#Pool med havudsigt
#Spis alt godt fra havet
#Strand

Thaproban Pavilion Resort & Spa

Thaproban Pavilion Resort & Spa er et skønt boutiquehotel i traditionel hollandsk kolonistil. Det ligger på den srilankanske vestkyst, hvor solen sløvt sænker sig i det Indiske Ocean, og du får solnedgang på første parket. Her bor du på et af 16 store værelser med hver deres unikke indretning og særpræg. De trænger til lidt kærlighed, men de har alt, du har brug for som aircondition, wi-fi, minibar, pengeskab, hårtørrer, myggenet samt kaffe- og tefaciliteter.

Start dagen godt med en lækker morgenmadsbuffet, hvor du finder et hav af både østligt og vestligt inspirerede retter. Når bunden er lagt, beslutter du dig for, hvad dagen skal stå på, og mulighederne er mange. Det var måske noget med en træningssession i fitnesscenteret eller en massage i spaen? Måske du bare slentrer over til en af de to pools – den ene med saltvand –, og daser i solen med din bog.

Når maven knurrer, har hotellet en skøn restaurant med fusionskøkken, og der er noget for enhver smag. Er du fisk og skaldyrsfan? Så er du havnet det rette sted, og hvilken mere komplet oplevelse end at sætte tænderne i en saftig hummerklo eller grillede blæksprutter til lyden af bølgerne, der slår imod klipperne?

Hotellet ligger på et stykke af klippekysten, men frygt ej, hvis du savner sand mellem tæerne, for du kan gå til stranden på ti minutter eller hoppe på en tuk-tuk. Her er rig mulighed for snorkling, bådture, surfing og solbadning alt efter dit humør. Du bor i øvrigt ikke langt fra byen Unawatuna, og der venter også flere natur- og kulturoplevelser lige om hjørnet.

A/C
Balkon
Forbundne værelser
Fitness
Dykning
Lille hotel
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi
4.3/5

Gæsters bedømmelse

Tripadvisor vurdering

Billeder

View
Poolen
Poolen
Rejser til Sri Lanka