Thailand

Fisketur i mangroven

Gå tilbage

Fisketur i mangroven

I dag skal du ud at sejle i en long-tail båd sammen med nogle fiskere og en guide, der ved en masse om at fiske. Du starter med at blive hentet af guiden på hotellet og kørt et lille stykke ned til havnen i en fiskerlandsby, hvor du mødes med fiskerne fra selvsamme landsby. Herfra sejler i den lille long-tail båd ud på vandet, hvor du selv får en fiskestang mellem hænderne.

De erfarne fiskere skal nok vise dig, hvordan du gør, inden du svinger snøren. De taler ikke engelsk, men fiskeri er et sprog for sig, så det gør ikke det store. Du skal have gode sko på, da du står op på dækket, mens du fisker og husk også solcreme. Hvis du fanger noget, får du lov til at beholde det, og selv hvis du ikke gør, er det en herlig oplevelse, hvor du nyder naturen og lære en masse om at fiske. 

Der er både vand og snacks ombord, og senere får du serveret en dejlig hjemmelavet thailandsk frokost, inden du med fuld mave sejler inde i mangroveskoven. Omgivet af de grønne knortrede træer kan du - alt efter tidevandet - lede efter krabber og andre skaldyr.

Efter en dejlig dag på havet og i mangroven bliver du kørt tilbage til dit hotel - forhåbentlig med en eller flere fisk, som du kan spørge en af de lokale restauranter, om de vil tilberede for dig.

Billeder

1 ud af 1
Stranden i Khao Lak