Citadines Pearl Hoi An
Citadines Pearl Hoi An er et dejligt 4-stjernet hotel kun få minutter fra An Bang strand.
Hotellet er stort med over 500 værelser, der er fordelt i flere bygninger og ligger i en bue omkring et frodigt grønt område, som grænser op til stranden. Hele hotellet er indrettet lyst og moderne, måske en smule upersonligt, men det fremstår ganske pænt. På dit værelse har du en lille altan, TV og wifi – det er stilrent indrettet i hvidt og træ.
I den grønne have finder du en kæmpestor, dejlig pool omgivet af palmer, og her kan du bruge dagen på at dase i en solseng eller bade.
I hotellets restaurant er der en afslappet stemning. Smag også en forfriskende drink i poolbaren, mens du sidder i skyggen af palmebladene.
Slap af i hotellets spa med flot og roligt design, der er nede på jorden. Her får du behandlinger med traditionelle vietnamesiske urter og koreanske saunametoder.
Mød den søde manager Antoine og resten af personalet. De er virkelig dygtige og gør gerne noget ekstra for, at du får en god oplevelse.