Hotel Lagarta Lodge
#A/C #Bæredygtigt #Hotel størrelse #Køleskab #Pool #Restaurant #Spa #Ved stranden #WiFi
Hoteller - Costa Rica - Nosara
Nosara er som en lille tidslomme, hvor tiden står stille, og de største bekymringer går på om bølgerne mon er gode at surfe på i dag. Nosara har tre strande – Guiones, Nosara og Pelada. Guiones er verdenskendt for sin gode surfing, og den 4 km lange, hvide sandstrand er perfekt til nybegyndere. Men bliv ikke for kæphøj, for Nosaras lokale surfer-drenge får surfing til at se legende let ud. Stranden er desuden perfekt til lange slentreture.
Kom helt ned i gear, få sand mellem tæerne og oplev den helt specielle pura vida-stemning, hvad end du smager på lokale specialiteter i de små restauranter, boltrer dig i Playa Guiones bølger eller trækker dig tilbage og nyder junglens helt særlige og indesluttende ro. Det lille palmeparadis får dig med garanti i feriestemning, og deres ”vi-når-det-nok-i-morgen”-mentalitet er smittende. Hvis du er ude efter en aktiv ferie, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i og omkring Nosara. Junglen er perfekt til zip-line, og hvis du er heldig, kan du på én af de mange delfin- og hvalsafarier komme helt tæt på de fascinerende havdyr. På ”hovedgaden” har du mulighed for at handle ind i de små supermarkeder, gå på opdagelse i surf shops og små butikker og smage lækker, lokal mad i de hyggelige sodas. Udover at være et sandt strandparadis, er Nosara også centrum for yoga, og størstedelen af byens hoteller og hostels tilbyder undervisning og workshops i billedskønne omgivelser.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.