Hacienda Guachipelin
#Familieværelser #Godt til par #Natur #Pool
Hoteller - Costa Rica - Rincon de la Vieja
Rincon de la Vieja Nationalpark er opkaldt efter parkens nok største attraktion: den næsten to kilometer høje vulkan, Rincon de la Vieja. På grund af nationalparkens mange vulkankratere bobler området af geotermisk aktivitet - bogstavelig talt. Det kan du se med egne øjne, når du slår vejen forbi nogle af de mange varme kilder, dampsøjler og kogende mudderpøle. Lad os være ærlige og sige, at lugten ikke er imponerende, men det er synet! Udover at være hjemsted for vulkansk aktivitet, er nationalparken også hjemsted for frodig skov, smukke vandfald og farverige blomster, og på grund af store højdeforskelle i parken, er der en stor variation i naturoplevelserne her. Husk at holde øjnene åbne, mens du udforsker området. Her bor nemlig et væld af dyr såsom snohalebjørne, flere forskellige aber, dovendyr, tapirer, smaragdtukaner og den blåkronede motmot, der er en farverig fugl med smukke halefjer. Der er flere muligheder for at komme rundt og opleve Rincon de la Vieja - du kan bl.a. tage ud at vandre eller opleve området fra hesteryg, og du kan bade for foden af et vandfald. Du har også mulighed for at prøve en af de naturlige hotpools, men tjek nu lige, at det ikke er en af dem med kogende vand, inden du stikker tæerne i!
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller book et møde med os. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.