Costa Rica

Río Celeste Hideaway Hotel

Gå tilbage
#Bad i floden
#Bo midt i junglen
#Cocktailbar
#Drinks i poolbaren
#Egen balkon
#Familie
#Private vandrestier
#Skøn service
#Tæt på tågeskoven
#Udendørs brusebad

Río Celeste Hideaway Hotel

Hideaway Río Celeste Hotel er et luksusresort midt i Costa Ricas tropiske regnskov ved floden Río Celeste. Det er et resort med en mission: Din oplevelse her skal være ekstraordinær! Det vil du mærke, fra du træder ind ad døren, til du forlader stedet igen. Det søde personale står klar med store smil og servicehatten på, så har du brug for noget, vil de hellere end gerne hjælpe dig. Resortets terræn breder sig over 32 hektarer, og mere end 90 % af dem er dedikeret til naturreservatet El Tapir, som beskytter tapiren.

Det bliver dit eget lille gemmested i junglen, og du bor i private hytter med egen balkon, hvor du kan sidde og lytte til skovens lyde. Indenfor går trædetaljerne igen, som en rød tråd gennem hele huset, og loftet er beklædt med træbjælker. De brune, hvide og gule farver falder i et med naturen udenfor vinduerne og gør jungleoplevelsen komplet.

Her er alt, du kunne ønske. Wi-fi, aircondition, hårtørrer, tv og minibar. Der er kaffe- og tefaciliteter, så du kan få morgenkaffe på sengen. Den er stor og redt med luksuslagener, så du sover ekstra godt. På badeværelserne finder du alle de toiletartikler, du har brug for, og så er der i øvrigt bruser både indenfor og udenfor.
Hotellet har både en café, cocktailbar, swim-up bar og en skøn restaurant. Det er her, du starter din morgen med en varieret morgenmadsbuffet, og resten af dagen kan du stille sulten i alverdens smagfulde retter. Produkterne er fra lokalområdet og taler ind i hotellets bæredygtige profil.

Hotellet har flere privat stier, så du kan gå på opdagelse i naturreservatet. Det søde personale står i øvrigt klar til at arrangere alle de ture, du kunne drømme om, du skal bare sige til. Der er også privat adgang til floden, den funklende Río Celeste, hvor du kan tage en frisk svømmetur, og så deler resortet adresse med områdets vilde dyr, så der er gode chancer for at spotte dovendyr, utallige farverige fugle eller den sjove og legesyge næsebjørn.

Du får nok trænet benene rigeligt på dine gåture i området, men der er også et jungle gym på hotellet, hvis du har energi tilovers. Du kan også slappe af i spaen, jacuzzien eller den dejlige pool. Det er også her drinks bliver langet over disken, og det er altså luksus!

A/C
Balkon
Jacuzzi
Minibar
Pool
Restaurant
Spaområde
Gratis Wifi

Billeder

1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel
1 ud af 7
Rejser til Costa Rica - Rejser til Río Celeste - Río Celeste Hideaway Hotel