Costa Rica

Halvdagstur på Arenals hængebroer med guide

Gå tilbage

Halvdagstur på Arenals hængebroer med guide

Du skal på en halvdagsvandretur på hængebroerne, som er spændt ud igennem det mest af Arenals frodige regnskov. Nogle hænger helt nede ved jorden, mens andre hænger højt oppe i trækronerne.

Du skal over hele 14 broer på en i alt 3,1 kilometer lang vandrerute, og du ser hele junglen oppefra - det er altså lidt sjovere og lidt mere anderledes end at gå rundt i skovbunden. Du kan være heldig at se både kolibrier, aber, dovendyr, tukaner, taranteller, frøer, slanger og meget mere. Her bor mange forskellige dyr, men det er ikke altid muligt at spotte dem.

Du har en guide med dig, som er vant til at spotte dyrene, og som kan fortælle dig om området og dyrelivet her. Din guide har også en kikkert med, så det er nemmere for jer at se dyrene. Fra en af broene har du en skøn udsigt til Arenals vulkan, hvis det er klart vejr, og gode muligheder for at se spændende fugle, firben og aber mellem træernes grene.

Når turen er slut, kan du købe en shake, iskaffe, juice eller lidt mad og nyde det med udsigt til Arenal-vulkanen og landskabet. Her er flot! 

Billeder

1 ud af 3
Rejser til Costa Rica
1 ud af 3
Rejser til Costa Rica
1 ud af 3
Rejser til Costa Rica