Udforsk junglen fra zipline og hængebroer
Du bliver hentet og transporteret ud til skoven, og så du er klar til at opleve et skønt eventyr. Først udforsker du den smukke skov rundt på de mange hængebroer, der er spændt ud mellem træernes kroner, og du får hele skoven at se oppefra sammen med din gruppe og guiden. Undervejs på hele turen vil guiden fortælle en masse om skovens flora og fauna og vise en masse interessante områder i skoven. Måske du også støder på aber, fugle og firben.
Bagefter skal du videre i skoven med en kabelbane op gennem træerne. Her når du reservatets højeste punkt med en imponerede udsigt over Arenal-vulkanen, søen og skyskoven. Herefter står den på ziplining gennem skovens træer, som virkelig giver et spark adrenalin med vind i håret og sug i maven. De er ret høje og kører 40 km/t. Det er et af de bedste eventyr, Costa Rica kan byde på, og en oplevelse som du simpelthen ikke må gå glip af.
Turen tager cirka en halv dag, og du får også en lækker frokost, som du kan nyde i smukke omgivelser.