Hotel - Mexico - Campeche
Rejser til Campeche
Campeche var oprindeligt en maya-landsby, men blev i 1540 koloniseret af spanierne, der omdannede byen til en handelsby på grund af dens beliggenhed ved den Mexicanske Golf.
Byen blev angrebet gentagne gange af pirater, og i 1686 begyndte byggeriet af en bymur hele vejen rundt om byen - den var over 2,5 kilometer lang. Bymuren og dens fæstninger er mange steder meget vedligeholdt, og dette har gjort, at Campeche er blevet erklæret bevaringsværdig af UNESCO.
Her er også mange fine, gamle gader med brosten og farvestrålende huse fra kolonitiden. Gå rundt og nyd den skønne stemning. Når du bliver træt af at gå, så sæt dig på Plaza Principal og kig på alle de dejlige farver og fornem hverdagen i en by, der ikke har mærket turismen sønderligt meget endnu.