Mexico

Puerto Juarez

Gå tilbage

Rejser til Puerto Juarez

Puerto Juárez – En stille havn tæt på Cancúns liv

Kun få minutters kørsel nord for Cancúns travle centrum ligger Puerto Juárez – en lille havneby, hvor tempoet er lavere, og livet leves lidt mere stille.

Her får du en mere lokal og rolig oplevelse, stadig med det smukke Caribiske Hav som baggrundstæppe.

Et sted til afslapning og eventyr

Puerto Juárez er mest kendt for sin færgeforbindelse til Isla Mujeres, men byen har sin egen charme, der gør det værd at blive hængende lidt længere. Her er små fiskerestauranter, hvor du kan nyde friskfanget fisk og skaldyr, hyggelige strækninger langs vandet og en stemning, der føles ægte og afslappet.

Det er et sted, hvor du kan tage en stille gåtur ved havnen, hoppe på en færge til eventyr, eller bare sidde og nyde udsigten til det turkise hav.

Stranden her er god og indbydende, men der er mange sten på havbunden, så husk at passe lidt på fødderne, når du bader. Til gengæld er vandet klart og lækkert, perfekt til en dukkert eller en stille stund i solen.

Tæt på oplevelser – men langt fra larm

En af de store fordele ved Puerto Juárez er, hvor nemt det er at få det bedste af to verdener. På få minutter kan du være inde i Cancúns pulserende hotelzone med shopping, natteliv og strande – men du kan også vælge at blive i den rolige havneby og tage dagen i dit eget tempo.

Det er perfekt for dig, der gerne vil opleve Cancún, men som også sætter pris på lidt ro og lokale omgivelser.

Historie, natur og ø-eventyr

Puerto Juárez er et oplagt udgangspunkt for at opleve mere af Yucatáns rige kultur og natur. Oplev de flotte mayaruiner i området, hvor du kan mærke historiens vingesus, og gå på opdagelse i de smukke naturparker, hvor du kan se dyreliv både over og under vandoverfladen.

Du kan også tage på udflugt til en af områdets mange forlystelsesparker, hvor du kan få pulsen op med ziplining, rafting eller snorkling i grotter – oplevelser, der virkelig får adrenalinen i gang.

En ægte lille oase

Selvom Puerto Juárez måske ikke byder på store seværdigheder eller strande som dem længere mod syd, så er det netop enkelheden, der gør stedet særligt. Her kan du starte dagen med en frisk ceviche på en lille restaurant, tage på tur til Isla Mujeres, og slutte af med en stille aften, hvor kun bølgernes brusen fylder luften.