Hotel Del Peregrino
Hotel Del Peregrino er et lille og hyggeligt hotel, der ligger i det historiske kvarter i Merida. Herfra er det nemt at gå til bymidten med et godt udvalg af restauranter, butikker og attraktioner. Fordi hotellet har til huse i en historisk bygning er værelserne ikke store, layoutet kan måske virke lidt spøjst, og det kan nok ikke kategoriseres som værende luksus. Til gengæld er der skruet op for charmen og hyggen, og du er ikke i tvivl om, at du befinder dig i Mexico, når du slår øjnene op om morgenen. Snup morgenmaden på hotellet - et fint om end begrænset udvalg, inden du begiver dig afsted ud på opdagelse i byen. Har du spørgsmål til byen eller mangler du det mindste, kan du bare spørge det venlige personale om hjælp. De er klar til at hjælpe og komme med gode tips til, hvad der er værd at opleve.