Mexico

Tur til Teotihuacan og Guadalupe basilikaen

Gå tilbage

Tur til Teotihuacan og Guadalupe basilikaen

I dag går turen til nogle af Mexicos mest imponerende historiske seværdigheder. Første stop er Plaza de las Tres Culturas, hvor tre forskellige perioder i Mexicos historie mødes – de præcolumbianske ruiner, den spanske kolonitid og det moderne Mexico.

Herefter fortsætter du til Teotihuacan, et af Mellemamerikas største og mest fascinerende arkæologiske områder. Her kan du gå ad den brede De Dødes Allé mellem imponerende pyramider, templer og ruiner af gamle paladser og beboelsesområder. Byen blev opført længe før aztekerne, men da de senere fandt den, troede de, at guderne havde skabt den. Derfor kaldte de den Teotihuacan – "stedet hvor guderne blev født" – og mange spændende fortællinger om ritualer og ceremonier knytter sig stadig til området.

I dag er det ikke længere muligt at bestige Solpyramiden, men du kan stadig gå op på dele af Månepyramiden og nyde den flotte udsigt over det enorme arkæologiske område.

Dagen afsluttes ved den moderne Guadalupe-basilika, som med sin karakteristiske runde form ligger side om side med den gamle basilika. Kirken er et af Mexicos vigtigste valfartssteder og besøges hvert år af millioner af pilgrimme.

Vær opmærksom på, at turen er sammen med en større gruppe, med flersprogede medlemmer. Vi anbefaler varmt at opleve Teotihuacan med en guide, da områdets historie, arkitektur og mange fortællinger gør besøget langt mere levende.

Billeder

1 ud af 4
MÃ¥nepyramiden
1 ud af 4
Solpyramiden
1 ud af 4
Den gamle Guadalupe Basilica
1 ud af 4
Plaza of Three Cultures