Rejser til Bocas del Toro
Bocas del Toro er en samling små, romantiske og farverige øer, der ligger ud for Panamas kyst. På hovedøen Colon finder du både brusende floder, mangroveskove, regnskov og vidunderlige strande. Hovedbyen på øen hedder også Bocas del Toro, og her kan du opleve gamle, caribiske huse og se, hvordan rigdommen fra bananplantagerne for hundrede år siden gav grobund for byens flotte bygningsværker. Her er masser af små butikker, souvenirboder, restauranter og hoteller, så du kommer ikke til at kede dig.
I hovedbyen er der ingen strand, men du kommer let til en ved enten at sejle i 5-10 minutter eller køre 15-20 minutter. Fra byen kan du tage ud til Hospital Point. Her kan du snorkle eller dykke ved koralrevet, slappe af på den beskyttede strand eller få en guidet tur i skoven. Eller hvad med at besøge Bluff Beach? En gylden sandstrand, der er hjemsted for flere af de truede sø-skildpadder.
Her er masser af dejlige øer med smukke strande og flere nationalparker med beskyttede koralrev. Du kan også tage ind på øen og opleve det varierede dyreliv i regnskoven. Det er ikke unormalt at se både aber, slanger og selvfølgelig massevis af fugle.
Tag på sejltur i kajak, se hvor Columbus gik i land i 1502, tag en tur til Dolphin Bay og se delfiner, kig efter flagermus i grotterne og nyd de fortryllende solnedgange med en eksotisk drink i hånden, mens reggaemusikken kører i baggrunden – så føler du virkelig, at du er kommet til Caribien!