Pousada Carcara
Pousada Carcara er et hyggeligt hotel, der ligger i hjertet af Jericoacoara. Herfra har du kun få minutters gang ned til den smukke sandstrand med de karakteristiske klitter. Du bor også tæt på både byens restauranter, barer og butikker.
På hotellet bor du på et enkelt værelse, der har alt, hvad du behøver for et behageligt ophold. Værelserne har også en balkon med en hængekøje, som du kan kaste dig i mellem turene ned til stranden.
Hotellet har et dejligt poolområde, hvor du kan slikke sol i liggestolene og blive kølet ned i poolen. Ved siden af poolen ligger hotellets restaurant og bar. I restauranten kan du spise en brasiliansk inspireret morgenmad med frugt og brød, og i baren kan du nyde lækre cocktails og snacks.
Hvis du ønsker lidt ekstra selvforkælelse, kan du booke tid i hotellets spa, hvor du kan få en afslappende massage efter en dag rundt i byen.









