Hotel Blue Tree Towers Sao Luis
Hotel Blue Tree Towers São Luís er et moderne hotel i den charmerende by São Luís. Hotellet ligger næsten lige ned til den brede sandstrand Praia do Calhau, så det kræver kun en kort gåtur, hvis du skal bytte poolen ud med salte bølgeskvulp. Du bor også tæt på den livlige strandpromenade Avenida Litorânea, som har et godt udvalg af restauranter, caféer og barer med udsigt over Atlanterhavet.
På hotellet bor du på et rummeligt værelse med aircondition, minibar og en skrivebordsstation. Værelserne er moderne indrettet med flisegulve og en balkon, hvor du har udsigt til poolen.
Hotellets pool er stor og skøn, og her kan du slikke solens stråler hele dagen ved poolkanten. Trænger du til nogle forfriskninger i løbet af dagen, kan du nemt hente lækre drinks i poolbaren. Og skal du op og røre dig lidt efter en hel dag i liggestolene har hotellet både et fitnesscenter og en tennisbane, hvor du kan forbrænde lidt energi.
Du spiser god mad i hotellets restaurant, og de har en lækker morgenmadsbuffet med et stort udvalg af retter. Hotellets personale er meget hjælpsomt og er med til at sikre dig et dejligt ophold.







