Hotel - Chile - Peulla
Rejser til Peulla
Peulla er en lille landsby, som ligger tæt på grænsen til Argentina. Her sker ikke det helt store, men naturen med de smukke, farverige landskaber gør stedet værd at stile efter.
Landsbyen ligger ved den fantastisk smukke Los Santos-sø, der bliver kaldt Emerald-søen pga. vandets dybe, grønne farve. Byen er kendt for det spektakulære Petrohué vandfald, og den oplevelse må du ikke snyde dig selv for. De forskellige fald er i tidernes morgen skabt af lava fra vulkanerne, og vandet bruser afsted i Petrohué-floden med sit smaragdgrønne vand, imens du har udsigt til den sneklædte Orsono-vulkan i baggrunden.
Enhver naturelsker kan falde i svime her, hvor der er massevis af smukke fugle og planter at se. Du kan fiske, imens du har udsigt til de snedækkede toppe af bjergene Puntiagudo og Traovador i horisonten, eller udforske naturen på en vandretur eller fra sadlen på hesteryg.