Chile

Puerto Montt

Gå tilbage

Rejser til Puerto Montt

Puerto Montt er en større havneby i det sydlige Chile, der er kendt for at have et af verdens største lakseopdræt.

Her finder du en forunderlig blanding af chilensk og tysk kultur, for byen blev grundlagt så sent som i 1853 under den tyske kolonisation i det sydlige Chile. Udover fiskeri, landbrug og skovbrug, tjener byen også penge på turisme – Puerto Montt ligger nemlig som ”hovedporten” til den chilenske del af det naturskønne Patagonien.

Hvad med en tur til nationalparken Alerce Andino? Denne nationalpark byder på masser af muligheder for at vandre gennem de smukke, gamle lærketræsskove. Du kan også være heldig at se pumaer, pudús (det mindste rådyr i verden), ræve og stinkdyr, mens chancerne for at se fiskehejrer og kondorer er meget store.

En anden god udflugt tager dig til øgruppen Calbuco, 51 km. syd for Puerto Montt. Øgruppen er knyttet til fastlandet med en dæmningsvej, og har en befolkning på ca. 30.000. Alt efter vejr og hav byder øerne på spændende arkitektur, lækre strande og udsigt over området. Der er jævne afgange til og fra Puerto Montt og det lokale turistkontor har masser af beskrivelser af, hvad der er værd at opleve på øerne.

Billeder

1 ud af 3
Havnen i Puerto Montt
1 ud af 3
Smuk natur i Puerto Montt
1 ud af 3
Dejlig natur