El Cantil Ecolodge
#Bæredygtigt #Familieværelser #Hotel størrelse #Natur #På stranden #Parhotel #Restaurant #Ved stranden
Hoteller - Colombia - Nuqui
Nuqui er en lillebitte landsby, som ligger helt ud til vandet – klemt inde mellem Stillehavet og det bjergrige Baudó-område. Her sker ikke så meget, men stedet er kendt for sine lange, smukke, mørke sandstrande og de frodige mangroveskove og regnskove med palmer og smuk natur. Og det er da også naturen, som er det helt store trækplaster her! Her er både varme kilder, som du kan dase i og floder, der bare venter på at blive udforsket med båd. Du kan bade på stranden og surfe, når der er store bølger – har du lidt problemer med at holde balancen på surfbrættet, kan du tage surferundervisning på flere af hotellerne i området. En af de største oplevelser, som du bestemt ikke må snyde dig selv for, er en hvalsafari, hvor du sejler ud med båd for at se pukkelhvaler. Det er altså noget helt specielt at se de kæmpestore hvalhaler dukke op fra vandet og forsvinde ned med et plask. Hvalsæsonen er fra juni til oktober, men der regner det en del. Det regner i det hele taget meget her helt ude ved Stillehavets kyst, og det er derfor, her er så frodigt! Hvis du vil have så lidt regn som muligt, skal du rejse i januar, februar eller marts, hvor det ikke regner nær så meget, som det gør resten af året.
Når du bestiller din rejse hos os, er du i gode hænder fra start til slut. Se her, hvordan det foregår fra første møde med os, til du er hjemme i Danmark igen efter en rejse fuld af oplevelser.
Ring til os på 3315 3322, få et tilbud her eller besøg os på et af vores kontorer. Det er helt uforpligtende at få et tilbud.
Sammen skræddersyr vi din drømmerejse ud fra dine ønsker.
Du betaler depositum, vi booker alt som aftalt, og du modtager alle dine rejsepapirer, så du rigtig kan glæde dig.
Du rejser…!
Du kan altid få fat i os under rejsen.
Vi snakkes ved, når du kommer hjem.